
Når nu strømmen af de store nyheder lige nu har lagt sig en smule, kan vi passende fylde hullerne ud med information om de mindre af slagsen. Vi har tidligere fortalt at Dear Esthers spirituelle efterfølger var på vej i form af Everybody's Gone to the Rapture, men nu er det officielt at eventyret også er på vej til PlayStation 4 og det ser stadig forrygende skræmmende ud.
Indie eller ej, ser det ud til at den næste konsolgeneration satser masser af kræfter på originale spiloplevelser, hvilket er et tiltag der er svært ikke at bifalde.
Husk du kan finde alt fra den store spilmesse i Köln ved at gå til vores Gamescom-temasider. Det gør du ved at klikke her.