Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Everybody's Golf

Everybodys Golf

Golf i håndholdt form til det samlede spilfolk. Nielsen er trukket i de ternede bukser og har gået de 18 huller for teste fairwayen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Badehætten klemmes ned over det skarpt kantede hår, høretelefonerne, som angiveligt giver min skruebold et ekstra pift, finder deres plads rundt om mine ører, og paraplyen, som har erstattet mit ellers fortrukne sæt af køller, ligger klar i min hånd. Med utvetydig selvtillid samler læberne sig i et Colgate-smil og min dresscode, som er så usammenhængende at den er bestemt til at blive den næste store trend, er sættet komplet - jeg er klar til at indtage golfbanen.

HQ

Nej, Everybodys Golf har aldrig været som de andre, og for os der efterhånden er kørt træt i den såkaldte realistiske måde at portrættere denne noget stive sport, er dette spillet, vi ubevidst har ventet på. Hvor Golf oftest forbindes med en rigmandssport, med en helt unik blanding af teknik og finesse, er dette nye medlem af PSP-familien destilleringen af alt, hvad der er fængende ved sporten, tilsat en god portion sælsomhed og humor.

Præsentationen er holdt i simpel animé-stil, med superivrige spillere, levende farver og harmløs musik. Det sparsomme udvalg af figurer der i starten står til rådighed, skal hurtigt vise sig at være den første krumme, der leder dig videre mod spillets kaskade af konkurrencer der skal vindes, for at få labberne i den virtuelle skattekiste af bonusdingenoter, der bare venter på at blive plyndret. Fra første gang man får fingrene i et høreværn, der på forunderlig vis forbedrer figurens formåen på banen, er man fanget indtil man har plyndret spillet for alt hvad der er at plyndre, og det er ikke så lidt. Adskillige baner og figurer, samt mere end tohundrede og halvtreds forskellige dimser, der alle har forskellige indvirkning på figurernes udseende, såvel som evner, venter på de allermest ivrige spillere.

Selvom pakken er fyldt med en masse ekstra guf, er det dog stadig selve sporten, der er det mest fængende, når man gang på gang hiver spillet frem. Hvor trenden inden for genren har været at prøve at gengive følelsen af at slå til bolden, holder dette spil sig til den velkendte kombination af en energibar forneden på skærmen og spilleres timing til at stoppe denne på de rigtige steder. Der er selvfølgelig også blevet plads til faktorer som vindmodstand, forskellige underlag og skråninger i forhold til banernes stigende sværhedsgrad, og selvom det alt sammen lyder som standardkravene for genren, formår dette alligevel at forblive det mest fængende golfbekendtskab, jeg endnu har haft.

Kort sagt, jeg har ganske enkelt ikke været i stand til at ligge spillet fra mig, siden den lille brune pakke dumpede ind af døren. Spillet er efterhånden blevet mødt af nysgerrighed og smil af hele vennekredsen, såvel som kæresten, der ellers normalt vis kun møder de spil, jeg lige skal demonstrere for hende, med et høfligt men beskedent "aha". Den del af vennekredsen, der ligesom jeg anskaffede sig en PSP for et godt stykke tid siden, har ligeledes kapituleret til spillets charme og siden hen anskaffet sig det, hvilket har affødt en strid strøm af golfrelaterede MSN-beskeder, som "Jeg havde næsten en Eagle" og "Har du låst op for mokkasinerne endnu?!"

Dette er en annonce:

Everybodys Golf er hverken det mest realistiske, flotteste eller bedst lydende spil på PSP, men det kan meget vel være det mest charmerende. Det nærmest udstråler gameplay, og fænger dig hurtigere end du kan nå at sige "Hov, jeg er fænget", og så er det samtidig nærmest perfekt at fordrive tiden med på vej til arbejde. Hver bane har sine egne finurligheder, og de skiftende forhold gør, at man aldrig kan regne med at kunne spille banerne ens. Figurernes evner kan udbygges og tilpasses den spillestil man helst foretrækker, og samtidig byder spillet hele tiden på nye konkurrencer og udfordringer, så man aldrig føler at det stagnerer.

Havde det ikke været for superspillene Lumines, Wipeout Pure og Ridge Racers, havde jeg ikke haft noget imod at kalde Everybodys Golf for konsollens bedste spil, men som det er nu, må det dog nøjes med at være min absolutte spil-darling lige for tiden.

-----------------------------------------------------------------------------------

Læs også disse PSP-anmeldelser:

Dette er en annonce:

Wipeout Pure
Lumines
Archer MacLean's Mercury
NBA Street Showdown
NFL Street 2 Unleashed
F1 Grand Prix
Ridge Racer
" target="_blank">http://www.gamereactor.dk/texter/?id=60360"> Need for Speed Underground Rivals </a>
Everybodys Golf
Untold Legends: Brotherhood of the Blade
Ape Academy

Og husk vores beta-test:

Daxter

Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
Everybody's Golf
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Lækkert let at gå til og svært at slippe. God kontrol. Masser af ekstra ting.
-
Irriterende elevatormuzak.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Everybodys GolfScore

Everybodys Golf

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Nielsen

Golf i håndholdt form til det samlede spilfolk. Nielsen er trukket i de ternede bukser og har gået de 18 huller for teste fairwayen.

Everybodys GolfScore

Everybodys Golf

ANMELDELSE. Skrevet af GameReactor

Der har været ude et godt stykke tid, men det er nok det bedste golf spil vi nogensinde har spillet, så vi ville lige dele oplevelsen med jer.



Indlæser mere indhold