Everspace 2: Wrath of the Ancients

Jeg elsker Everspace-serien. Helt tilbage fra det gamle Freelancer, som udkom i 2003, har jeg været vild med den her slags rumspil. Du flyver rundt i galaksen, samler loot, kæmper mod fjender, løser små mysterier og har fuld frihed til bare at hygge dig og udforske. Det er den slags spil, der får mig helt ned i gear samtidig med, at jeg sidder på kanten af stolen, når det går løs. Styringen i Everspace 2 er også noget af det, der gør det hele lækkert. Mus og tastatur, tight respons og en følelse af kontrol over sit skib, der føles bygget op gennem timers kamp og plyndring. Jeg var glad for basisspillet, fordi det forbedrede så meget fra det første Everspace. Men den første udvidelse, Titans, var jeg ikke fan af. Den føltes skrabet og manglede det indhold, som man som nørdet space-gud som mig gerne vil fordybe sig i.

Nu er Wrath of the Ancients så landet, og den har jeg spillet intenst den seneste tid. Det er den sidste DLC, og den bygger videre på kampagnen fra basisspillet. Du spiller stadig som Adam Roslin, der efter tabet af sin ven Dax forsøger at genskabe ham ved at klone ham ud fra en DNA-prøve fundet i hans grav. Det lykkes, men klonen husker kun tiden, før han lærte Adam at kende, og det giver naturligvis en række akavede og spændingsfyldte situationer. Samtidig bliver menneskets del af galaksen angrebet af de mystiske Ancients. De ankommer gennem rumrevner og går direkte efter menneskelig infrastruktur, mens de lader andre racer være i fred. Spørgsmålet er selvfølgelig: hvorfor? Det er fedt at have endnu et mysterium at løse i det smukke Eversace univers, og jeg håber Rockfish laver en efterfølger en dag, da det her er som katteurt for mig.

For at finde svaret skal du forhandle med gamle fjender som Okkar-racen, der tilbeder Ancients som guder. Du drager dybt ind i deres territorium og forsøger at finde ud af, hvad der har gjort disse urgamle væsner vrede. Og lige her er det, at DLC'en virkelig skinner. Den første udvidelse manglede en spændende historie. Her får man det, man savnede. Jeg sad hele tiden og ventede på næste stykke i historien. Det er præcis den slags historiefortælling, der gør Everspace 2 til noget særligt, når det er bedst.

Men der er også kritik. Level cap er stadig 30. Det har det været siden basisspillet, og det er uændret i DLC'en. Det betyder, at du allerede midtvejs i hovedspillet når max level, og det niveau bliver du på, uanset hvor meget DLC-indhold du gennemfører. Der er ingen nye perks, ingen nye evner og intet nyt progression-system. Det er virkelig ærgerligt. Det føles, som om ROCKFISH Games har misset en oplagt mulighed for at give spillerne noget mere at arbejde hen imod. Et højere cap, nye evner og måske nogle unikke DLC-kun skills havde gjort en verden til forskel.

Når det er sagt, så er der stadig masser af godt at finde. Du får adgang til et nyt skib, Wraith, som kommer fra Okkar-racen. Det spiller anderledes end de eksisterende skibe og har blandt andet en evne kaldet Spectral Form, som gør dig til et spøgelse i rummet i kort tid. Det er ikke overpowered, men det åbner op for en mere aggressiv spillestil. Der er også kommet en ny gear-raritet: Ascendant. Det her gear kan opgraderes med særlige Okkar-katalysatorer og har evner, du ikke finder andre steder i spillet.

De legendariske våben er også blevet udvidet. Du kan nu finde endnu vildere variationer, som f.eks. en laserkanon, der roterer mellem tre forskellige skadetyper hvert tredje sekund og til sidst fyrer alle tre af på én gang. Det er voldsomt, og det gør virkelig en forskel i de større kampe. Det er sådan noget, der får min indre loot-freak til at juble. Og det er en af grundene til, at jeg elsker spil som det her. At finde et våben, der ændrer hele måden, man spiller på, det føles bare fedt.

Der er også fire nye stjernesystemer at udforske, og de byder på masser af små missioner, hemmeligheder og de velkendte gåder, som Everspace 2 elsker at smide ind. Nogle af gåderne er nye, men mange er genbrug, hvilket godt kan føles lidt dovent. Jeg ville gerne have haft lidt mere variation, lidt flere nye mekanikker i omgivelserne, lidt flere overraskelser. Der er også Ancient Rifts, hvor man kan skrue sværhedsgraden op med det nye Lunacy-system, der nu går op til 4000. Det er vanvittigt svært, men også vildt belønnende. Jeg døde konstant og jeg vil ikke anbefale det til folk med svage sjæle, men det er dejligt med sådan en variation.
Ud over det får man en håndfuld quality-of-life forbedringer: Du kan nu markere dit udstyr som favorit, opgradere det til dit nuværende niveau uden at finde nye versioner, og du har fået en ekstra skibsslotsplads i hangaren. Små ting, der gør livet nemmere, og som man ikke tænker over, før man har dem , og så gider man ikke undvære dem igen. Det er også grunden til at jeg har svært ved at spille det originale Everspace.

Så er Wrath of the Ancients pengene værd? Det kommer an på, hvem du er. Er du fan og har spillet Everspace 2 i hundredevis af timer, så er det her en sidste tur gennem galaksen med stil. Du får mere af det, du allerede elsker, og det er pakket ind i lækker grafik og solide kampe. Men hvis du havde håbet på, at DLC'en ville revolutionere spillet, tilføje en ny progression eller give dig nye systemer at dykke ned i, så bliver du måske lidt skuffet. For det her er mere Everspace. Ikke nødvendigvis bedre, men stadig ret fedt.

Jeg håber, ROCKFISH Games vælger at gå videre med serien og måske tænker lidt større til Everspace 3. Der er så meget potentiale her, og det ville være ærgerligt, hvis det stoppede nu.