Dansk
Gamereactor
previews
Everspace 2

Everspace 2

Her er vores førstehåndsindtryk af Rockfish Games' ambitiøse efterfølger.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Jeg elsker Everspace. Jeg elsker rumkampe, og roguelite-strukturer, og udforskning. Så det er jo bare win/win, som man så trættende stadig høre folk sige. Jeg spillede Everspace alt for meget, og nød at hoppe fra system til system, og finde nye våben. Man spiller som hvad det viser sig at være en klon af Adam Roslin, som er en vigtig soldat fra en tidligere krig. Tro mig, det er indviklet, og jeg synes ikke detaljerne er ret vigtige. Historien ender med, at man finder det sted man er blevet klonet, og ødelægger stedet. Historien er lidt ligegyldig, synes jeg, for man får kun en bid af den, når man hopper ind i et helt nyt system. Så for det meste gælder det om at blive en smule bedre, så man pludselig kan kæmpe sig igennem en zone, som man ikke kunne tidligere. Så for mig var progressionen helt klart det mest positive ved spillet. Jeg elskede at få den her fede Rail Gun, og så opgradere den til ukendelighed, så jeg bare kunne tygge mig igennem de mange banditter, som alle var ganske harme over at jeg eksisterede. Jeg tog det næsten personligt til sidst. Så da jeg så at Everspace 2 havde fået en lukket pre-alpha, og jeg senere fik adgang til denne, så var jeg helt oppe og køre.

Jeg vil gerne starte med at sige at den version af spillet, som jeg prøvede, absolut ikke var en færdig version. Det er en pre-alpha, så der var en masse manglede indhold. Jeg havde kun adgang til det første stjernesystem. Mellemsekvenserne havde rigtige stemmeskuespillere, men snakken mellem karaktererne, mens man fløj rundt, var fra diverse tekst-til-stemme generatorer, hvilket jo slet ikke bidrager til stemningen. Faktisk havde Rockfish Games, som er udviklerne, lagt en masse sjove jokes ind. For eksempel kom jeg til en mission, hvor jeg skulle indsamle en masse ressourcer, men karakteren der gav mig opgaven, sagde lige efter jeg fik den, at han anså den som gennemført, da de hårdt arbejdende udviklere ikke havde implementeret denne mission endnu. Og den sidste mission bryder også den tredje væg, ved at slutte med at sige, historien fortsætter først når spillet kommer i "Early Access" på Steam. Når det så er sagt, lad os kigge på Everspace 2 pre-alpha.

Everspace 2
Dette er en annonce:
Everspace 2Everspace 2

Lad os snakke om historien igen, og den er lige så indviklet og snirklet som den var i etteren, hvilket ikke bliver gjort bedre af at det er syntesestemmer, som læser al dialogen op. Man hopper ind i spillet, lige efter man har sprængt klonlaboratoriet i luften, og man er nu på flugt. Så man ender sammen med en anden kriminel, som måske ikke er så slem alligevel, og så skal man lige så stille lave en masse missioner, så man stiger i level, og kan sparke mere og mere bagdel. Man møder diverse "wingmans", eller medpiloter, som har ens ryg, og de har alle deres egne evnetræer, så de kan blive mere og mere effektive i kamp. Disse har så hver deres historie og personlighed, men igen blev de falske stemmer en stor hindring for indlevelsen i spillet. Jeg fik ikke så meget ud af historien, men jeg tænker der er potentiale, og jeg glæder mig til at spiller Everspace 2 med rigtige stemmeskuespillere. Det er i hvert fald tydeligt at Rockfish her går ambitiøst til værks, det kan mærkes.

Det der gjorde Everspace til en af mine yndlingsspil sidste år, var gameplay-opbygningen, og jeg kan men glæde sige at efterfølgeren har taget store skridt væk fra den klassiske roguelike-formel. Hvor de fleste spil i genren er delt ind i separate zoner, som normalt sluttes af med en boss, hvorpå man bevæger sig videre til den næste og lidt sværere zone. så brød Everspace 2 med denne model, og i stedet for at komme fra zone til zone, har man hele sektorer, som man kan rejse frit indenfor. På kortet er den i starten kun et par planeter med deres navne, og en masse spørgsmålstegn, som betyder man skal på opdagelse. Nogle af disse spørgsmålstegn kommer man til når man klarer missioner, men der er en masse som man selv kan flyve til, hvis man har lyst. Fjenderne i disse sektorer har et bestemt level, og flyver man ind det forkerte sted, så får man tæsk. Heldigvis kan man se på forhånd, hvilket niveau området har. Mens man flyver mellem sektorerne med hyperfart ser man pludselig ukendte signaler, eller SOS'er fra skibe der er under angreb, og så kan man jo vælge at følge disse, eller at gøre noget helt andet. De er tilfældigt genererede, og ikke nødvendigvis fyldt med indhold, men er der så man kan få nogle penge, eller mere erfaring. Det er fedt at disse små begivenheder er der, for rumkampene er sjove.

Everspace 2
Dette er en annonce:
Everspace 2Everspace 2Everspace 2

Man styrer sit fartøj med sit tastatur og mus på PC. Når man kører rundt med musen, følger skibet med, og trykker man på knappen, så skyder man. Det er ganske nemt at lære, og når man så får styr på styringen, kommer der flere muligheder for at rulle sit fly, eller booste farten. Desuden skal man samtidig styre skjolde, og skifte mellem de forskellige våben, som man enten har fundet i diverse vrag, eller købt hos de forskellige handlere. Jeg elsker at kæmpe med fjenderne, jagte dem omkring, mens laserskuddene fyr om ørerne på en. Det bliver så fantastisk intens, og i Everspace 2 gøres det endnu bedre, end i det første spil. Det er fantastisk sjovt, og minder om spillet Freelancer, som var det der gjorde jeg blev fan af genren.

Man kan opgradere sit skib også, med enten point man får når man bliver stærkere, eller man kan, alt efter skibet man har valgt, installere en masse fede dimser. Man kan have både diverse lasere, missiler og skjolde. Man kan også installere artefakter, der giver helt bestemte evner, som man kun kan bruge sparsomt, da de bygger sig op over tid. Til gengæld giver de ens skib superevner i et minuts tid, så man kan redde sig selv ud af kniber, når det er nødvendigt.
Man har også et lastrum, hvor man kan fragte varer rundt imellem de forskellige baser og planeter, så man kan købe billigt, og sælge dyrt. Man finder også en masse ragelse, når man udforsker de mange systemer. Man kan mine råstoffer fra asteroider, ødelægge fjender, og stjæle deres last. Så der er en masse fede muligheder.

Så jeg vil sige at Everspace 2 har et kæmpe potentiale, og selvom spillet er i en meget ufærdig tilstand ligenu, så glæder jeg mig helt vildt til at se det færdige produkt. Jeg havde kun adgang til ét solsystem, men kortet viste 9-10 andre, og jeg brugte da op mod 12 timer bare i det første, så jeg tænker det bliver et enormt stort og omfattende spil, og det er lige det jeg tørster efter. Så jeg håber virkeligt at Rockfish Games ikke har slået for stort brød op, og kan levere en rigtig god oplevelse, når spillet udkommer engang.

HQ

Relaterede tekster

Everspace 2: TitansScore

Everspace 2: Titans

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Claus kan ret godt lide Everspace 2, men mener også at denne Titans-udvidelse ikke rigtig holder.

Everspace 2Score

Everspace 2

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Claus har kastet sig ud i det store verdensrum, og er bare ret glad for Rockfish Games' opfølger.

Everspace 2

Everspace 2

PREVIEW. Skrevet af Claus Larsen

Her er vores førstehåndsindtryk af Rockfish Games' ambitiøse efterfølger.



Indlæser mere indhold