Everspace 2

Jeg var en ret stor fan af Rockfish' første Everspace-spil, som ramte den rigtige balance mellem rumkamp, god historie og phat loot. Jeg postede mange timer i det første spil, så jeg var da himmelglad da jeg fik adgang til Early Access på efterfølgeren. Her smed jeg igen 30 timer i de første par systemer, man kunne udforske, men alt var midlertidigt.

Stemmeskeuspillet var udført af et tekst-til-tale program, og der var ikke så meget at lave. Her halvandet år efter er spillet så kommet i 1.0-versionen, som betyder at det betragtes som værende færdigt af udvikleren, og jeg sad selvfølgelig klar til at spille det fulde spil. Everspace 2 kan spilles på Steam, og senere på konsollerne.

Det første Everspace handler om Adam Roslyn, som finder ud af at han er klon af den originale mand, og historien handler så om, at man skal finde sandheden om, hvorfor man er skabt. Everspace 2 tager så sin begyndelse efter at de fleste Adam Roslyn-kloner er blevet udslettet, og den klon man styrer tror han er den sidste i universet, som er en kopi af originalen. Derfor kan han ikke bare dø, og lade sig erstatte af en ny klon der downloader hans minder for derefter at genopstå. Dette er et problem, mest fordi man i starten befinder sig i en meget farlig situation, som potentielt kan føre til ens død. Efter man har afværget situationen undslipper man rumstationen man var fanget på, og begiver sig ud i rummet på nye eventyr.

Disse eventyr er der mange af, for Rockfish Studios i den grad har oppet sig i forhold til Everspace 2's historie, som denne gang er tæt på 30 timer lang, og lægger man alle sidemissioner oven i, kan man sagtens fordoble dette timeantal. Jeg er dybt benovet over at en så lille udvikler, kan udgive en så massiv kampagne, som de har gjort her. Vi nærmer os næsten Bethesda-niveauer i forhold til mængden af indhold der er at lege med her.
Adam Roslyn er en rigtig "good guy" i denne kampagne, hvor han ikke vil svigte venner, og generelt bare gør det rigtige, selvom det kommer tilbage og bider ham i bagdelen. Det kan godt være en smule skærende, men bliver gjort meget mindre irriterende ved at hans gode intentioner tit får ham og hans kompagnoner i store problemer, da universet rundt om Roslyn har rigtig mange gråzoner, som han skal navigere i. Jeg vil kalde ham en uheldig helt, for selvom han gør alt hvad han kan, for at forblive tro mod sit moralske kodeks, så kommer hans sukkersøde personlighed ofte i karambolage med den manipulation og ondskab, som han møder igennem sit eventyr, noget jeg personligt synes fungerede ganske glimrende.

Det meste af historien udspiller sig i rummet, da vi har med et rumskydespil at gøre. Adam har et rumskib, og han skal løse gåder og kæmpe mod fjender, mens han selv skal holde sig i live. Skibet man flyver, styrer man med mus og keyboard, og det fungerer lige så godt som altid. Musen styrer skibets manøvrering, og keyboardet styrer ens fremdrift, og alle de sekundære våben, eller evner, man gerne vil bruge. Denne styring giver nogle intense, og nervepirrende, rumkampe, hvor man ikke man kan regne med at overleve, hvis man ikke er smart. Man skal hele tiden balancere sin aggression, overfor den mængde skibe man står overfor, og stikker man næsen for langt frem, så får man et hak i tuden. Jeg elsker kampene i næsten alle situationer i spillet, for der er taktisk dimension hver eneste gang man ankommer i et system. Man skal se sine modstandere an, og derefter prioritere hvilke skibe der er til størst fare for ens eget skib. Det kan godt kræve et par forsøg i flere tilfælde, og når man så endelig knækker koden, så føles det fantastisk.

Ud over historien i spillet, er den største motivationsfaktion en masse bling til sit skib, for Everspace 2 er, som forgængeren, et RPG. Alt efter hvilket skib man har, så kan man have en masse våben. Man kan have en masse forsvarsmekanikker, så som skjold, boost hastighed, og hvor god ens skanner er. Derfor føles Everspace 2 faktisk en smule som Diablo. Man finder hele tiden nye og fede genstande, som opgraderer ens skib. Derudover kan man selv kreere sine egne våben og armeringer, ud fra det vraggods man finder ved at skyde andre rumskibe i sænk, eller ved at mine på asteroider, eller som det mest foregår, ved at løse de mange gåder, der er i hvert system, som giver en adgang til en masse loot. Der er så meget gemt i hvert eneste system, at man tror det er løgn. Jeg har oplevet systemer, hvor der er op til 10 gåder, man kan løse, for derved at finde kasser og bokse. Og ja, der er da en del genbrug af gåderne. For eksempel er der en masse gåder med små lysende knapper, der skal skydes i den korrekt rækkefølge, eller energikugler der skal fragtes fra en kilde til stikkontakt, for derved at give strøm til en kasse, som har mere loot. Der er mange flere gådetyper, men de to er de mest hyppige. Så er man til loot, ligesom jeg er, så der det her Valhalla. Ikke nok med det, men når man når det maksimale level, som er 30, så begynder man at kunne finde legendariske våben, som ens skib kun kan have et par af ad gangen, men de er det værd, for de har nogle egenskaber, som du ikke finder på nogle andre våben. Jeg elsker spildesign, der er på den måde, for Rockfish har noget til dem der er færdige med spillet, hvilket ofte mangler i spil som dette.

Everspace 2 er enormt, og jeg er efter 70 timer i spillet endnu ikke færdig med at udforske. Det der også gør oplevelsen bedre, er at grafikken er super smuk. Hvert eneste system man kommer i er enormt stemningsfyldt, og musikken er tilpas ensom, så man føler sig alene med kun elementerne, og de fjender man uden tvivl kommer til at møde. Derudover er der også flere planeter, man kan flyve ned på og udforske, og det er mig en gåde, hvordan Rockfish har proppet så meget indhold ind i spillet. Der er også væddeløb og tilfældigt genererede missioner, så nok at lave må man sige. Så vil man have en dosis af de rumkampe der sikkert kommer i Starfield, så er det Everspace man skal prøve, for der er meget at hente her, og er man til rumkampe og rollespil, så er det her perfekt. Jeg har i hvert tilfælde nydt hvert eneste minut i spillet, og jeg er ikke færdig endnu. Der er et minefælt der skal ryddes rundt om rum base alfa, og rumpiraterne vil uden tvivl prøve at forhindre mig i et gøre den gode gerning. Det kan vi ikke have.