Dansk
Gamereactor
esports
Counter-Strike: Global Offensive

FaZe vinder Blast Pro Series i Miami efter chokerende Astralis-exit

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Henover weekenden løb Blast Pro Series-turneringen i Miami af stablen, og var det nærmest forventet at danske Astralis ville tage endnu et trofæ. Holdet sidder nemlig tungt på tronen som verdensetter i øjeblikket, og de har vundet fire ud af fem finaler frem til nu.

Men det skulle ikke være i denne omgang, for efter en fremragende fredag aften tabte Astralis både til MIBR, FaZe Clan og rivalerne fra Team Liquid, og forlod derfor turneringen relativt tidligt.

Danny 'zonic' Sørensen siger om nederlaget:

"Det er enormt ærgerligt. Vi kom selvfølgelig for at vinde vores fjerde BLAST-trofæ, men som vi har sagt så mange gange før, er det her format så sindssygt svært. Det er ekstremt intenst med så mange kampe lige efter hinanden, og man er nødt til at være on point og 100 % fra start til slut, hvis man vil gå hele vejen. "

Den endelige sejr gik i sidste ende til FaZe Clan, der sejrede mod Liquid i finalen, deres første store turneringssejr i seks måneder. Holdet tager derfor halvdelen af puljen på $250.000.

Astralis får chancen igen i næste Blast Pro-turnering, der foregår i Madrid d. 10 og 11 maj.

Counter-Strike: Global Offensive

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold