Intel Extreme Masters-turneringen i Sydney blev afgjort i weekenden, og efter en lang række intense kampe var det til sidst FaZe Clan der tog sejren i Counter-Strike: Global Offensive-turneringen, efter at have slået danske Astralis 3-0.
Oven på en succesfuld finale tager holdet nu trofæet, og ikke mindst $100.000 med hjem i præmie.
Det var dog ikke en gnidningsfri turnering for FaZe, da de faktisk blev slået af Renegades tidligt i turneringen, men de endte dog med at slå Grayhound, Cloud9 og TyLoo, før de endte i finalen med Astralis, der dog også havde klaret sig glimrende i gruppespillet.