Counter-Strike: Global Offensive-turneringen ved DreamHack i Austin er blevet afgjort, og det blev Gambit Esports der løb med trofæet i en hæsblæsende finale imod Immortals.
Gambit havde konstant overhånden, og vandt da også finalen 2-0, og ikke engang en pause bestilt af Immortals til en lille holdsnak kunne redde holdet.
Dette er Gambit Esports anden DreamHack-sejr for nylig, da de også tog trofæet ved DreamHack Winther i november sidste år. I denne omgang løber de med en præmiepulje på $50.000.