Dansk
Gamereactor
esports
League of Legends

Zven og Mithy finder et nyt hjem hos G2 Esports

De to tidligere Origen-spillere slutter sig til Europas aktuelt bedste League of Legends-hold.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I går meddelte League of Legends-holdet Origen at deres AD carry- og support-duo, Zven og Mithy var på vej væk fra holdet. Origen selv meldte ikke noget om hvor de to spillere skulle hen, men det står klart nu.

Jesper "Zven" Svenningsen og Alfonso "Mithy" Aguirre Rodriguez har begge skrevet under med G2 Esports, de regerende Europæiske mestre. Taget i betragtning hvor stærkt begge spillere klarede sig sammen med Origen, der blev nummer to i sidste split, er der ingen tvivl om at denne handel vil gøre G2 endnu stærkere.

G2 har ikke formelt præsenteret de to nye spillere endnu. I stedet har de udsendt en video, kaldet Vacation is Over (med henvisning til at holdets elendige præstation ved Mid-Season Invitational, som de ikke havde trænet op til for i stedet at holde ferie), der teaser de to spilleres ankomst.

For at gøre plads til sine nye stjerner har G2 ladet to andre spillere gå. Jin-hyun "Emperor" Kim vender hjem til Korea for at spille for LongZhu Gaming, mens Glenn "Hybrid" Doornenhal er blevet solgt til Origen.

League of Legends
Zven (venstre) og Mitty (højre) er G2 Esports nye ADC/support-duo. // Photo: Riot Games

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold