Escape Simulator 2

Jeg siger aldrig nej til et veludført puzzle-spil. Sådan har det været i lang tid. Jeg har gennemført masser af gode puzzle-spil og nydt dem fuldt ud, mens jeg er sunket ned i en slags tranceagtig, meditativ tilstand, hvor hjernecellerne bliver gnubbet godt og grundigt - for så hurtigt at vågne op igen, når frustrationen bliver for meget for min lille, aldrende hjerne at håndtere. Det er en balancegang. Et godt puzzle-spil må ikke være for nemt, men hvis det pludselig tipper over og bliver irriterende, fordi løsningerne kræver, at du er på toppen af en eller anden MENSA-liste, så fungerer det bare ikke. Escape Simulator 2 rammer her den perfekte balance mellem et velafstemt sværhedsgrad og én, der er decideret problematisk.

Efterfølgeren byder på nogle nye funktioner, hvor den største er brugergenereret indhold. Du - eller hvem som helst - kan nemlig sammensætte dine egne escape rooms. Det bidrager naturligvis til, at der er indhold at kaste sig over i lang tid. Det er både underholdende og sjovt, og ligesom i forgængeren er co-op helt centralt og aktivt opfordret. Jeg ville i den grad ønske, at jeg havde haft syv personer (gerne klogere end mig selv) til at hjælpe mig, da jeg spillede Escape Simulator 2, for det havde jeg bestemt brug for.

Jeg anser mig selv for at være nogenlunde intelligent. Ikke superklog eller særligt begavet, men klog nok - det vil jeg stadig sige uden skam. Og jeg havde heller ingen problemer med at komme igennem de første rum i spillet, men som det skred frem, blev det så svært, at jeg begyndte at få migræne af al den febrilske hjernegymnastik. Heldigvis er der et hints-system, hvor du kan få små tips til at løse gåderne, hvis de bliver for svære - men desværre er selv disse hints ofte for kryptiske. Et hint burde jo hjælpe i stedet for at gøre dig endnu mere forvirret. Et sted her begyndte jeg at tvivle på, om jeg overhovedet besad nogen nævneværdig intelligens, men det lader til, at jeg ikke er den eneste, der er stødt på problemer. Jeg trøster mig med tanken om, at andre derude har haft det lige så elendigt som mig, mens de spillede Escape Simulator 2.

Når det er sagt, er det faktisk et godt spil. Jeg må bare erkende, at jeg er for dum til at kæmpe mig igennem kampagnen (der består af tolv officielle baner ved launch), og at jeg nok havde haft langt sjovere med en gruppe andre spillere. Ellers er gåderne virkelig veludførte, smarte og meget tilfredsstillende at løse. Escape Simulator 2 kører også ekstremt stabilt og lider ikke af bugs. Kort sagt er det en velproduceret og poleret oplevelse.

Hvis du er til brutalt svære puzzles, er det her spillet for dig. Hvis du - ligesom mig - foretrækker gåder, der kan løses uden at være et overmenneske, er der stadig masser af sjov at hente. Der findes også et væld af brugergenererede escape rooms, som ikke er nær så indviklede som dem, Pine Studio selv har designet. Jeg nød dog især det juletema-scenarie, de udgav i december. Det blev godt nok alt for svært hen mod slutningen, men rejsen dertil var virkelig god og gav en dejlig, hyggelig julestemning. Jeg vender helt sikkert tilbage og kaster mig over nye puzzles i fremtiden, men lige nu føler jeg mig færdig. Jeg foretrækker spil, hvor jeg føler mig af normal intelligens, når jeg spiller - og som sagt føler jeg ikke, at jeg er det, når jeg spiller Escape Simulator 2.

Så for at opsummere: Escape Simulator 2 er et velbygget, solidt og underholdende spil, der lider under et mangelfuldt hints-system og en sværhedskurve, som er alt for stejl. Fokus er tydeligt på multiplayer, og spillet er mindre velegnet, hvis du foretrækker at spille alene. Heldigvis er det også en fornøjelse at se alle de spillere derude, som bygger deres egne smarte og underholdende puzzles via spillets indbyggede editor.