Er spil endelig på vej mod bred anerkendelse?

Hvor de fleste massemedier nu om dage efterhånden har forstået, at computer- og konsolspil ikke automatisk forvandler børn og let-påvirkelige sjæle til koldblodige massemordere, så ses spil stadig ofte som en slags ligegyldig underholdning. Der er dog tegn på, at det er ved at ændre sig. Man behøver blot at kigge på Hollywood, hvor det ikke længere udelukkende er spilindustrien, der lader sig inspirere af filmens fortællinger og greb, men også den anden vej rundt.

En af de tydeligste indikationer på den stigende anseelse kom sidste år, da Tribeca Film Festival officielt gjorde plads til spil på deres program, og endda ændrede navnet til Tribeca Festival for at understrege det bredere fokus. Under konferencen THIS Games, der tidligere på måneden fandt sted i Filmbyen i Aarhus, fik vi os en snak med Catey Baltes fra Tribeca om, hvordan festivalen promoverer videospil som en kunstform på lige fod med film, og ikke mindst de udfordringer, der stadig står i vejen for spilmediet.

"Tidligere inviterede vi skaberne af spil som God of War, Red Dead Redemption II og Death Stranding til festivalen, mest af alt for vise dem, der ikke var vant til spil, at der er en artistisk tilgang til mediet," forklarer Baltes. "I 2021 tilføjede vi et element af opdagelse. Vores officielle udvælgelse lader os sætte fokus på udviklere og titler, heriblandt indiespil, der endnu er udgivne eller særligt kendte. Med denne udvikling kunne vi derfor fremvise, hvad vi, i mangel på en bedre term, kan kalde Blockbusterspil side om side med mindre kendte titler."

Ser man på Tribecas officielle udvælgelse for spilåret 2022, er der tydeligvis tale om et meget varieret udvalg. Som forventet finder vi store AAA-produktioner som A Plague Tale: Requiem og udprægede filmiske oplevelser som As Dusk Falls og Immortality. Men der er også blevet plads til platformspil (Cup Head: The Delicious Last Course) og genreblandinger (American Arcadia).
Fokus er tydeligvis på oplevelser, der har en "artistisk" tilgang til enten grafik eller narrativ. Men det betyder ikke, at Tribeca udelukkende leder efter spil med en traditionel historie, da formålet er at sætte fokus på alle slags interaktive oplevelser, forklarer Catey Baltes. Selv skøre spil som Trombone Champ, udgivet for sent til at være i betragtning til dette års udvælgelse, har ifølge Baltes stort artistisk merit:

"Hvad jeg bider mærke i ved et spil som Trombone Champ, er de historier, som jeg læser i aviserne, eller som jeg ser gennem videoer af folk, der spiller det for første gang. Fra rigtige basunspillere, der skal se, hvad al virakken handler om, til dem, der modificerer en ægte basun og forsøge at spille på den måde. Denne dialog, i en kulturel forstand, med historier, der skabes uden for spillet, er lige så meget en del af den kulturelle samtale, som hvad film, tv og spil skubber ud i samfundet."

Netop hvordan vi "taler" om spil - måden vi beskriver dem i YouTube-videoer eller samtaler, hvordan vi skriver om dem i artikler og anmeldelser - spiller en stor rolle i at udbrede deres appel, mener Baltes: "Jeg bruger omtrent halvfems procent af min tid på at tale med folk, som ikke spiller spil. Og der en lidt en sprogbarriere mellem dem, der ofte spiller spil, og dem, der aldrig spiller eller måske kun har spillet et enkelt spil. Jeg tror, hvad der mangler i samtalen om spil, næsten kan koges ned til det simple hverdagssprog, du ville bruge til at snakke om alle kulturelle fænomener. Hvordan du snakker om ting, du har læst eller set på det seneste."

Udover terminologien, alle vores missioner, levels, power ups og så videre, der måske ikke giver meget mening for ikke-gamere, er der selvfølgelig også andre barrierer. Hvor bøger kan læses gratis på biblioteket, og nye serier og film aldrig er længere væk end et streamingabonnement eller en biografbillet, så kræver spil en større investering. Og selv hvis man har råd, er det ikke alle, der er glade for en konsol under deres TV eller en monstrøs gaming-PC med tilhørende RBG-lysshow i deres soveværelse. Endelig, og måske allervigtigst, kommer også forståelsen af spil; hvordan de styres og deres interne logik, hvilket kan være svært at gennemskue, hvis man ikke er vokset op med en Game Boy eller en PlayStation-controller i hånden. Tribeca gør derfor meget ud af at præsentere deres spil på en måde, der også appellerer til urutinerede spillere.

"Vi starter typisk med at forklare historien eller konceptet, og vi beskriver det, som du vil alt muligt andet," forklarer Catey Baltes. "Det har faktisk hjulpet mig at have arbejdet med virtual reality, for her vil du for det meste starte med at beskrive formålet med VR-projektet og først derefter platformen og den bagvedliggende teknologi. Jeg føler, at barrieren med controlleren eller andre faktorer mindskes, hvis du formår at vække den umiddelbare interesse."

Spilbranchen har for længst overgået filmindustrien kommercielt, og nu, hvor mediet også begynder at vinde mere anerkendelse, begynder vi så småt at se en form for talentudveksling. Eksempler inkluderer Sam Barlow, der instruerede hele tre film i forbindelse med sit seneste spil, Immortality og Josef Fares, der har bevæget sig i den modsatte retning, da han startede som en succesfuld filminstruktør i Sverige, inden han sidste år vandt Game of the Year med It Takes Two.

På grund af de mange kontaktpunkter, tror Casey Baltes, at film og spil fremover vil komme endnu tættere på hinanden: "Der er masser af værktøjer og viden, som kan deles på tværs af brancherne, for at støtte projekter på tværs af medier. Forståelsen for, hvad der er fordelene og ulemperne ved de respektive teknologier og brancheindsigter, kan gøre det muligt at dele viden indenfor historiefortælling, filmiske tricks, animationsteknologi og produktion. De aspekter vil sandsynligvis overlappe mere fremover."

Hvorvidt spil en dag vil blive nydt og diskuteret med samme lethed som bøger, film og sport, må tiden vise. Men udviklingen går tydeligvis den rette vej, og en ting er sikkert. Spil kan ikke længere fejes til side som ligegyldig underholdning.