Hvis du ikke fik prøvet Sleeping Dogs, da det udkom tilbage i 2012, gik du glip af et af de mest undervurderede open world-spil i lang tid. Hvis du gerne vil ændre på det, kan du naturligvis bare gå ud og finde en billig version af spillet og så ellers tæve løs i Hong Kongs korrupte underverden.
Du kunne dog også vælge at vente til den 21. november, for der mener Gematsu, at Square Enix vil være klar med en HD-version af spillet til PlayStation 4, Xbox One og PC. Rygtet er endnu ikke blevet bekræftet, men det var angiveligt den engelske webbutik ShopTo der kom til at afsløre nyheden.
Mere når vi hører det.