
The Division har efterhånden modtaget rigtig mange opdateringer og udvidelser fra udvikleren Ubisoft Massive, men de har endnu ikke diskuteret en potentiel efterfølger. I stedet har de været åbne omkring det store Avatar-projekt de er i gang med, men noget tyder på at noget stort er ved at ske hos Massive.
For nylig er en lang række jobopslag blevet offentliggjort igennem studiets hjemmeside, og disse kalder på altafgørende roller, såsom narrative designer, senior level artist, senior concept artist, technical game designer, og associate producer. Hvad de dog alle har tilfælles, er at de skal alle hjælpe med at "expand the world of The Division".
Ikke bare det, flere af dem skal også hjælpe med at skabe "the best open world RPG experience ever."
Det lyder som om at Massive er ved at påbegynde udviklingen af noget ganske stort, om det så er en ny udvidelse eller en efterfølger.