En sydafrikansk webbutik kaldet Raru lader til at have afsløret, at en BioShock-samling vil udkomme på PS4 og Xbox One i løbet af efteråret.
Ifølge salgsopstillingen, som du kan se på billedet herunder, vil samlingen, der sandsynligvis samler Bioshock, Bioshock 2 og Bioshock Infinite samt al DLC, udkomme d. 27 november på PS4 og Xbox One via udgiveren 2K.
Raru har tidligere stået for lækagen omkring Splatoon-Amiiboen, før den blev officielt bekræftet af Nintendo.