Er dette den sidste konsolgeneration?

For dem, der spiller spil, har der bestemt ikke været mangel på grunde til såkaldt »doom and gloom« i løbet af de sidste to årtier. Det, der tidligere var en slags garanti for problemfri gaming, hvor man tændte for sit tv, hører det velkendte "bip", og så kunne man straks bokse mod King Hippo, dræbe varulve med Simon Belmont, dykke som Ecco, lege ninja i Shinobi eller hoppe rundt som Mario - har i dag udviklet sig til noget ganske, ganske andet.

Det er en selvfølge at installere spil nu om dage, ligesom det er nødvendigt hele tiden at patche dem, og de udkommer ofte i en dårlig stand, hvor vi alle skal hjælpe med beta-testing. Derudover er spil en slags butik, hvor man hele tiden forventes (og nogle gange næsten kræves) at købe en masse meningsløse ting, og mange spil er sågar ikke finit, men igennem live service-strukturer er spil blevet strukket til det yderste, fordi håbet er at vi kommer til at spille hver og et af disse... ja, evigt.

På den måde konceptet om det simple konsolspil blevet meget af det, som forbrugergruppen plejede at hade ved PC-spil, hvis ikke mere i nogle tilfælde. At spille Doom og Monkey Island på PC i 90'erne var meget mere glidende og nemmere end nutidens konsoller. Og så har konsollerne længe bare været PC med softwarebegrænsninger, så de kun kan køre »deres« spil. Det sidste er i øvrigt en sandhed med modifikationer, fordi konsolspil i dag generelt kommer til PC, som er det største konkurrerende format og trussel mod konsolkonceptet.

Der er blevet spået konsollernes endeligt før, af mange forskellige årsager, men kumulativt imellem teknologisk udvikling og ændret adfærd blandt særligt nyere forbrugere, så begynder der at være noget om snakken. Det er begyndt at få konsekvenser. I dag føles konsollernes fremtid meget usikker, for ikke at sige direkte mørk, og selv om mange mener, at det har været en usædvanlig svag generation - er der noget, der tyder på, at det kan blive meget værre i fremtiden.

Xbox Series S/X sælger desværre ret dårligt, mens Playstation 5 klarer sig marginalt bedre end Playstation 4 gjorde. Det er fint nok at sælge som Playstation 4, tænker du måske, men Sony ønsker tydeligvis vækst og ikke at sidde fast i et stagnerende marked, mens omkostningerne stiger. Og når Xbox taber, er der mindre incitament for andre til at gøre sig umage med gode konsolversioner, og det er ikke så værdifuldt udelukkende at tilbyde konsolspillere muligheden for at spille mod hinanden online - PC'en er nu normalt en del af blandingen. Selv hvis du hellere vil spille mod folk med håndholdte computere (mere retfærdigt, færre snydere), foretrækker udgiverne, at alle er i samme gruppe, fordi det giver en bredere vifte af spillere og dermed et mere levedygtigt fællesskab, som de kan tjene penge på i længere tid.

Desværre slutter problemerne med Xbox' tilbagegang ikke der. 2025 ser ud til at blive året, hvor spilproduktionen fra Xbox Game Studios for alvor kommer i gang, og de har en masse gode produkter på vej. En ting, man må give spilchefen Phil Spencer, er, at han selv er gamer og har valgt at investere i mange smallere produktioner for at skabe maksimal variation til Xbox og Game Pass. Men fordi det har taget så lang tid at få spillene ud, at salget af hardware og abonnementer er blevet ramt, sagde Microsofts administrerende direktør Satya Nadella for nogle uger siden.

»Vi fokuserer på at forbedre forretningens rentabilitet for at positionere den til langsigtet vækst, drevet af indholds- og platformstjenester med højere marginer.«

Og jeg kan ikke tolke forbedret rentabilitet og højere marginer som andet, end at Microsoft vil være mindre interesseret i at tage risici i fremtiden, end de er i dag. Vil spil som Pentiment, Psychonauts 2, Senua's Saga: Hellblade II, South of Midnight og det kommende Everwild være af interesse fremover? Når alt kommer til alt, er det næppe spil, der bidrager til hverken forbedret rentabilitet eller højere marginer?

For nylig blev Ninja Gaiden 4 også annonceret med Microsoft som udgiver efter mange års brok og arbejde fra Microsofts side. Det bliver sandsynligvis heller ikke en fremtidig bestseller, og hvad med Kojimas OD? Vil Microsoft finansiere sådanne ting, når de ikke har brug for dem til at sælge hardware? Det har vi selvfølgelig ikke noget svar på endnu, men jeg er pessimistisk. Der er en risiko for, at det bliver meget sværere at få finansiering til mærkelige projekter i fremtiden.

Sony har heller ikke gjort sine fans særlig glade i de senere år, hvor de har tilbudt flere aflyste spil end udgivne, og udgivelseslisterne har været tomme i lang tid. Deres store live service-satsning er lidt af en fiasko, men det er ikke fordi de har tænkt sig at ændre synderligt i de bredeste træk. Tværtimod, for bare en halvanden måneds tid siden slog de fast, at strategien ligger fast. Nu hvor de slipper af med deres nærmeste hardwarekonkurrent på flere måder (Microsoft har flere Xbox'er på vej, men uden eksklusive spil er det stort set en pc, hvor der står Xbox) og får alle deres spil, er der endnu mindre incitament til at udgive risikable singleplayer-spil med højt budget eller mere smalle titler. Så Sony kan blive ved med at forsøge at finde det næste Fortnite, og selv om de får ti flops undervejs, vil det være det hele værd, hvis det ellevte lykkes. At fans bliver frustrerede og sure, er mindre vigtigt.

Desuden... hvor vigtigt vil det være at forsøge at innovere med controllere og pushe hardware til rimelige priser, når Nintendo bliver hovedkonkurrenten? For Sonys vedkommende betyder Microsofts afgang i høj grad, at de kan slappe af på en anden måde og øge deres marginer. Og ligesom for Microsoft... hvor vigtigt vil det være for Sony at have eksklusive tredjepartsaftaler, der gjorde Final Fantasy VII: Remake og Shenmue III mulige, eller udgive titler som Death Stranding? De behøver ikke længere at forsøge at overtrumfe Microsoft, og derfor tror jeg også, at det er noget, Sony vil skære ned på. Intet af dette er godt for os som gamere.

"Heldigt at vi har Nintendo", tænker du måske. Og selvfølgelig er det det. Men da jeg ovenfor skrev »I dag føles konsollernes fremtid meget usikker, for ikke at sige direkte mørk«, havde jeg også Nintendo i tankerne. For mens Microsofts konsoller vil få meget mindre betydning for dem i fremtiden, og Sony ikke længere behøver at forsøge at konkurrere - så befinder Nintendo sig mellem to generationer. Switch er godt på vej til at blive den bedst sælgende konsol nogensinde, men hvordan vil Switch 2 klare sig? Der er selvfølgelig en overhængende risiko for, at den ikke vil klare sig lige så godt, og at markedet for Nintendo også vil skrumpe. Så får vi en krise, som vi ikke har set siden 80'erne.

Forudsiger jeg konsollens død her? Nej, Microsoft har flere Xbox'er i støbeskeen, Sony har helt sikkert flere Playstations i støbeskeen, og Switch 2 er lige om hjørnet. Men der er stadig meget, der tyder på, at vi står på tærsklen til et skifte, hvor konsoller bliver et mere nysgerrigt entusiastprodukt, der får langt færre ressourcer, end vi har været vant til fra et Microsoft og Sony, der er ligeglade og ikke behøver at være det på samme måde. PC er den store vinder, og der er en overhængende risiko for, at vi om fem til ti år vil betragte dette som den sidste »rigtige« konsolgeneration.

Hvad mener du?