Umiddelbart ligner det en umulighed at Warren Spectors omtalte Mickey Mouse- spil med kodenavnet "Epic Mickey", skulle komme på andet end Wii. Spillet kræver, at du kan bruge dine hænder til at male, hvilket gjorde Wii'en til den oplagte platform. Det var den i hvert fald indtil Sony og Microsoft kom ud med deres egne motion control planer.
Graham Hopper fra Disney har nu også udtalt på en kongres i Las Vegas, at det var deres primære begrundelse for at lave spillet eksklusivt til Wii'en. Men havde de startet udviklingen for 6 måneder siden, var svaret et andet. Han fremhæver også, at bare fordi det kommer til Wii først, betyder ikke nødvendigvis at det ikke kan komme til Xbox, eller Playstation, engang i fremtiden; "Men det er en beslutning der afgøres af andre hos Disney", afslutter han.