Dansk
Gamereactor
previews
Enter the Matrix

Enter the Matrix

Shiny Entertainment har en noget turbulent tid som udvikler bag sig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Shiny Entertainment har en noget turbulent tid som udvikler bag sig. Den daglige karismatiske leder Dave Perry, er en mand der brænder for sine ideer, og som forventer meget af sig selv. Til tider for meget. Efter succeser som Earthworm Jim, Alladin og MDK fejlede teamet frygteligt med udgivelsen af det stort opsatte Messiah og til dels også det efterfølgende Sacrifice. Enter the Matrix er firmaets første spadestik på 128-bit konsollerne, og forventninger til spillet er skyhøje, ikke mindst på grund af den næste Matrix film og Wachowski brødrenes gennemgribende engagement.

HQ

Modsat andre film-til-spil licenser, der blot kræver en underskrift på et stykke papir og sporadiske informationer fra filmselskabet, så er Enter the Matrix et kærlighedsbarn for både Shiny og Wachowski brødrene. Historien snor sig ud og ind af manuskriptet til Matrix Reloaded og Revolutions, og vil være et glimrende supplement til fans, der leder efter mere dybde. Ud over dette så får spilleren kontrollen over Niobe og Ghost med dertilhørende stemmer fra Jada Pinkett Smith og Anthony Wong, begge skuespillere der er med i den kommende biograffilm.

Men det stopper ikke her. Yuen Wo Ping, filmens stuntkoordinator har genskabt filmens dynamiske slagserier, og resultatet er et intuitivt kamp-system med lækre motion captured bevægelser, der lader gameren kaste rundt med modstandere, løbe op ad vægge og hænge svævende i luften - alt sammen med samme finesse som den genredefinerende film. GameReactor lagde forleden hænderne på joypaddet ved en pressefremvisning i København, og kan fortælle at der er tale om et af de mest actionmættede spil på en konsol nogensinde. Styringen af både Niobe og Ghost er flydende og ligetil, om end de mere specielle kamp tricks kræver nogen øvelse, og på intet tidspunkt hænger kameraet ubehjælpeligt fast, som man måske kunne frygte det, når der sker så meget på skærmen.

Desværre er historien stadig sløret, og vi er i tvivl om hvorvidt Enter the Matrix efter længere tids spil stadig er spændende og varieret. Infogrames kunne fremvise scener med både biljagter og rumskibe, men denne slags fusionering af flere genrer efterlader for det mest spillet som en ufuldendt pakke, hvor ingen af ingredienserne udnyttes optimalt. Lad os håbe at Enter the Matrix er undtagelsen. Under alle omstændigheder kommer spillet til at nedbryde grænserne mellem film- og spilverdenen og hvordan denne slags spil normalt håndteres, noget der bør komme gameren til gode.

Relaterede tekster

Enter the Matrix - ingen succes i Japan

Enter the Matrix - ingen succes i Japan

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Selvom Atari her i Europa har langet adskillige millioner eksemplarer af Enter the Matrix over disken, så ser det ikke så godt ud i Solens Rige. I Japan er man nemlig ikke særlig interesseret i spillet. Vi har detaljerne indenfor.

Enter the Matrix - 2,5 millioner solgte spil

Enter the Matrix - 2,5 millioner solgte spil

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Atari havde nok regnet med at det ville gå spillet Enter the Matrix godt. Men 2,5 millioner solgte eksemplarer er imponerende. Nu ender spillet mellem firmaets absolut bedst sælgende produkter nogensinde.

Shiny fyrer folk efter Enter the Matrix

Shiny fyrer folk efter Enter the Matrix

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Efter at have afsluttet Enter the Matrix, som i øvrigt er på vej til samtlige konsoller og Pc, så har Shiny åbenbart fyret et uspecificeret antal medarbejdere. Vi har mere indenfor.



Indlæser mere indhold