Tag med ud på de vilde våger. Wii byder på et dykkerspil, der føles en smule overfladisk, men gemmer lidt godt på bunden.

Du må frygteligt undskylde. Sagen er den, at jeg sidder og overvejer hvor mange dykker-og-vand-relaterede ordspil jeg kan indarbejde i nærværende anmeldelse. Det føles som mange, der bare står i kø for at blive nedskrevet. Og ved du hvad der er det værste? Det føles mere relevant at skrive disse ordspil ned, end at skrive om Endless Ocean. Og det kan da ikke være rigtigt?

Plottet, hvis man da kan kalde det det, er meget enkelt. Du er en dykker, der må betegnes som værende "æstetisk udfordret". Måske derfor får du kontrollen over en båd og muligheden for at futte omkring og svømme med havdyr. Du får nogle opgaver undervejs og bliver udstyret med en assistent iført redningsvest der er ligeså grim som dig selv, men på en lidt nuttet måde.Og - øhh. Det er det. Der er lidt snak om en gammel civilisation og lidt andet, men det er ikke noget, der giver bølgeskvulp i svømmepølen.

Spillet går faktisk ud på at dykke. Nogle gange alene, andre gange sammen med et udvalg af havpattedyr og lignende. Modsat hvad man kunne forestille sig, handler det ikke om at slås med hajer eller aflive bidske blæksprutter. Det handler derimod om at undersøge havdyr, havbunden og finde lejlighedsvise tingester. Og det er faktisk ikke så tosset. Det er afslappende på en bizar måde at lytte til spillets lidt muzak-agtige toner, og nyde spillets farvepalet, der mest af alt spænder fra mørkeblå til lyseblå. Det er næsten magisk første gang man tager et dyk, ser masser af fisk hvirvle rundt og iagttager solstråler, der legende trænger gennem den glitrende vandoverflade.

Men denne glæde er dog noget kortvarig. Den varer nemlig kun til du opdager, at der ikke er andet at hente i Endless Ocean. Der er ingen følelse af triumf forbundet med at undersøge de forskellige kræ. Det er ikke engang sjovt eller interessant. Med mindre man er opvokset udelukkende på tekst-TV. Der er ingen udfordringer, der kan kline dig til skærmen time efter time. End ikke idéen om at kunne træne sine vandlevende venner holder længere end et kvarter tid.

Dette er en annonce:

Således kan man snildt spilde et par timer i selskab med Endless Ocean, og det føles immervæk som et spild. Det er ikke rigtigt kedeligt, selvom det balancerer lige på kanten, men der er simpelthen ingen pointe i det pseudoforhold, man får til den lettere nørdede assistent, der kan tale med pingviner, eller i de mange emails man modtager i løbet af spillet.

Men Endless Ocean er slet ikke indrettet til at man spiller det i mere end en halv times tid. Det er en oplevelse man lige kan hoppe ind i for at slappe af, for det er faktisk terapeutisk at svømme rundt med rokker og delfiner. Dette er helt og holdent på grund af grafikken, der leverer det måske skønneste digitale hav nogensinde. I øvrigt har spillet nogle gode idéer man kun kan bifalde, som online twoplayer og understøttelse af MP3-filer via SD-kortet. Ikke desto mindre er spillet ganske forfriskende, og en gang imellem ret charmerende.