
Shadow of the Tomb Raider er den bombastiske afslutning på denne nye, spændende trilogi af spil, hvor vi har lært Lara Croft-karakterens fortid at kende. Vi fejrer dette med en konkurrence, hvor vi kigger tilbage på karakterens historie, og udlodder fede præmier. Herunder kan du se os der pakker en særlig goodie bag ud, og sådan en udlodder vi sammen med en steelbook og et eksemplar af spillet på en valgfri platform. Det eneste du skal gøre er at se videoen, læse artiklen, og kaste dig ned i kommentarfeltet og fortælle os hvad dit favoritspil i denne nye trilogi er og hvorfor.
Tilbage i 2013 startede vi forfra. Crystal Dynamics slog sig sammen med Square Enix for at gå hele vejen tilbage til begyndelsen. Tilbage til dengang hvor en ung Lara stadig var våd bag ørene, og ikke den velkendte gravrøver, som vi alle kender og elsker. Efter to spil i selskab med hende, gav Crystal Dynamics faklen videre til Eidos Montreal, der nu har æren af at slutte trilogien af med Shadow of the Tomb Raider. Vi tager nu et kig tilbage på de største øjeblikke i hvad der er mange bliver beskrevet som de essentielle Tomb Raider-spil.
Efter hendes skib synker, og hun bliver skyllet op på en fjendtlig ø, ser vi i Tomb Raider (2013) en version af Lara før hun blev en heltinde. Før hun blev en dræber. Dengang var hun stadig en naiv rejsende, der blev presset ud i desperate situationer. I dette spil er hun en overlever, men er der én ting Lara er god til, så er det at overleve. Og det er ikke kun hendes liv, men også livet for folkene om bord på skibet, der afhænger af hende. Hun ender dog ikke kun med at overleve sine oplevelser på Yamatai - hun bliver et andet menneske. Hun bliver stærkere.
To år efter udkom Rise of the Tomb Raider. På dette tidspunkt ved hun allerede, hvilken person hun er og hvad hun er i stand til. Naiviteten fra det forrige spil er væk, og i stedet står en viljestærk og farlig Croft. Dette er ikke en person, der bliver presset ud i farlige situationer; dette er en person der opsøger faren selv, og hæver sig over den. Igen lærer vi dog karakteren bedre at kende, da spillet i høj grad handler om Lara der kæmper med sin fortid, mens hun kigger efter svar i nutiden.
Lara er der samtidig tydeligt påvirket efter hændelserne i Yamatai. Det er faktisk det der starter hele eventyret i anden omgang, hvor hun ønsker at finde byen Kitezh, som hendes far var på udkig inden sin alt for tidlige død. Det ender i et eventyr, hvor Lara ikke kun lære sig selv, men også sin far bedre at kende.
Hvis vi kort skubber historien til siden, så introducerede Rise of the Tomb Raider nogle store ændringer til serien, heriblandt store åbne områder og sidemissioner. I de frosne skovsletter i Sibirien kunne du hjælpe den indfødte befolkning med mindre opgaver, og finde hemmeligheder, hvis du var villig til at gå væk fra den åbenlyse vej frem. Det er en designfilosofi, der tydeligvis har overlevet skiftet til et nyt studie, da det minder meget om Paititi i Shadow of the Tomb Raider - et område der er det største nogensinde i et Tomb Raider-spil.
I Paititi kan man også møde den indfødte befolkning, hjælpe dem med mindre og større opgaver, lære mere om deres kultur og i det hele taget hjælpe til at gøre Lara mere tilpas omkring dem. Det handler dog ikke kun om at hjælpe, for ved at hjælpe dem, kan du opnå ekstra loot, collectibles og forhandlere der vil hjælpe dig på din rejse.
DLC indholdet til Rise of the Tomb Raider spiller også en stor rolle for grundessensen af Shadow of the Tomb Raider. Baba Yaga: the Temple of the Witch giver dig visioner af din afdøde far - piner dig med billeder af hans selvmord - hvilket yderligere bliver uddybet i Blood Ties, hvor Lara må gå dybere ind i Croft Manor end hun nogensinde har været. Grunden til, at disse to DLC'er har været med til at forme Shadow of the Tomb Raider, er fordi, at i dette kapitel udforsker Lara ikke bare videre i sine fars noter. Hun kæmper også aktivt med sin fars tidligere kollega, Dr. Pedro Dominguez, der nu er leder af High Council of Trinity. Vi er begge efter et sjældent artefakt, der har kræften til at forme verdenen, og Lara kan ikke lade den falde i de forkerte hænder.
Måske er dette også punktet, hvor den største del af Shadow of the Tomb Raider kommer i fokus. Lara må indse konsekvenserne af sine egne aktioner, da hendes snævre fokus og manglende omtanke kan være med til at starte katastrofale hændelser, der ikke kun påvirker hende, men også menneskene omkring hende. Hvis hun i første spil skulle lære at finde sig selv, og i næste spil skulle lære at erkende sin (og sin families) fortid, så er et stort fokus i Shadow of the Tomb Raider, at hendes handlinger har konsekvenser. Tingene er måske ikke så simple, som Lara har troet hidtil.
Stealth og skygger er endnu et stort fokus i denne omgang. Nu gælder det om at bruge frygten til din fordel. Hvor du ofte måtte gemme dig fra de store farlige mænd, er det deres tur til at være bange. Ingen er sikre, når Lara er i nærheden. Vi bliver introduceret til en mere brutal Lara, mens hun dræber fra skyggerne, gemmer sig blandt blandende og bruger mudderet til at gå i et med omgivelserne.
Eidos Montreal har dog flere gange understreget, at dette ikke udelukkende handler om at skabe frygt hos andre, men også om den frygt Lara stadig går rundt med. Undervandssektioner spiller en stor rolle i dette, da Lara ofte bliver tvunget ned i dybet, og kun har små lufthuller til at holde sig selv i live. Hvis det ikke var nok, så er der også piratfisk, hvilket betyder, at stealth også bliver nødvendigt, selv når du er under vandet.
Sidst men ikke mindst er der gravstederne. Endnu et fokus i Shadow of the Tomb Raider, og som denne gang er blevet meget mørkere og farligere end tidligere. Level Designer Arne Oehme fortalte os: "She has reached the pinnacle of her craft, she has mastered the art of tomb raiding, and she's [going to] reach her defining moment which will make her the tomb raider she's meant to be."
"Lara is actually experiencing fear quite a lot. 'Fear' is the core word for us, the core idea" tilføjede spillets gameplay director Vincent Monnier, "but she is also instilling fear. So it's really a dance between a Lara [who's] very capable and very in control, instilling fear in the enemy, but it's also a Lara that has to face her own fears [with the] tombs."
Det har været en lang rejse for Shadow of the Tomb Raider, og ligeså har det været en lang rejse for Lara Croft. Dette vil blive afslutningen på en historie, der begyndte tilbage i 2013, og nu står hun foran sin største modstander. Heldigvis har hun aldrig været mere forberedt på at håndtere det. Det er aldrig let at være en gravrøver - især ikke når dit efternavn er Croft - men det er nu at Lara endegyldigt skal bevise, at hun er værdig til titlen Tomb Raider.