Dansk
Gamereactor
nyheder

En særlig gæst er i studiet i ugens lidt anderledes afsnit af Gamereactor Spilstrøm

Musik i spil og musikspil er omdrejningspunktet når Floppy Clubs Niels Böttcher gæster Spilstrøm

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Formatet i denne uges afsnit af Gamereactor Spilstrøm er lidt anderledes, end I er vant til. Vi har nemlig den ene af Floppy Clubs to stiftere, Niels Böttcher i studiet for at snakke om - og lytte til musik fra - deres spil, Rytmos, som på det seneste har vundet et par store priser i form af Apple Design Award og Nordic Game of the Year - Small Screen.

Rytmos er dog ikke det eneste vi kommer forbi. Floppy Club har nemlig et par nye titler under udvikling, som vi hører lidt om. Og fordi Floppy Club laver spil med musik som omdrejningspunkt, og Niels har en baggrund i musikbranchen, snakker vi om musikspil og også bare musik i spil generelt.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.

Som altid vil vi gerne diskutere jeres spørgsmål i programmet, så send gerne dit til ketil.skotte@gamereactor.dk. Det kan være stort og småt. Så længe det er noget, du er nysgerrig efter at høre os snakke om. Vi har haft svært ved at skaffe spilkoder på nogenlunde basis, men vi arbejder på andre former for belønninger til dem der indsender.

Vi skal naturligvis også huske at takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

En særlig gæst er i studiet i ugens lidt anderledes afsnit af Gamereactor Spilstrøm


Indlæser mere indhold