Dansk
Gamereactor
nyheder

En række Call of Duty-studier er blevet hårdt ramt af Microsoft-fyringer

Sledgehammer har åbenbart mistet 30% af deres ansatte.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Call of Duty er en af Activision Blizzards, og nu Microsofts, helt store "moneymakers", men det lader til at de studier der laver de her spil på relativt stramme deadlines heller ikke er gået fri for den gigantiske fyringsrunde igangsat af Microsoft, der har påvirket af næsten 2000 ansatte.

Den relativt pålidelige CharlieINTEL har gravet lidt i fyringerne, og kan rapportere via et indlæg på X, at studier som Sledgehammer har mistet 30% af deres ansatte, og de anses som værende et af de tre centrale Call of Duty-studier.

Det slås yderligere fast, at ethvert Call of Duty-hold er blevet halveret, som kommer bag på mange eftersom Call of Duty netop kun kan udkomme årligt ved at vedligeholde en ret skrøbelig balance.

Spørgsmålet er så om hvorvidt dette påvirker planerne for fremtidige spil i serien - det spekulerer CharlieINTEL også på i indlægget, som du kan se herunder.

En række Call of Duty-studier er blevet hårdt ramt af Microsoft-fyringer


Indlæser mere indhold