En newb anmelder The Elder Scrolls Online: High Isle

I første del af min lille odyssé ind i Elder Scrolls Online fokuserede jeg på en nybegynders oplevelser inde i spillet, og hvor svært det kunne være for en der ved hat om spillet, at sætte sig ind i det overvældende onlinespil, som har mere end otte år på bagen. I denne artikel vil jeg kigge til på historien, mekanikkerne, og min oplevelse med disse, og det munder faktisk ud i en anmeldelse af High Isle.

Jeg har nu oplevet en god bid af High Isle, og jeg er ved at danne mig et billede af hvilket monster jeg har med at gøre. Jeg har desuden researchet lidt om hvad High Isle har, som de tidligere udvidelser ikke havde, så artiklen også har relevans for de garvede spillere. Eller om ikke andet dem der har spillet før, og nu overvejer at hoppe et smut tilbage.

Da jeg gik igennem portalen til High Isle-området blev jeg smidt ind i en verden med politiske intriger, stinkende pirater, og alt for mange jordskælv. The Elder Scrolls Online: High Isle har et kæmpe persongalleri, hvor alle karakterer der har bare den mindste lille rolle, har indtalt dialog. Det giver verdenen en følelse af at være levende, hvor et spil som World of Warcraft bare havde en tekstvægge hver gang man skulle tage en mission. Ingen læste disse tekstvægge, men kiggede bare på kortet og slog ting ihjel, for så gik det jo nok. Dialogen i The Elder Scrolls Online er dog lidt stiv, da man ligesom i The Elder Scrolls IV: Oblivion bliver låst fast med en karakter, som ikke er helt så animeret som man kunne håbe. De ser lidt stive ud i betrækket for det meste, men dialogen er godt skrevet, og de fleste karakterer har kendte og gode stemmeskuespillere til at give dem og dialogen liv. Jeg elsker at verdenen fortæller historien, og at man ikke skal tilegne sig den selv.

Hovedhistorien handler om at de tre overhoveder i Cyrodiil er blevet hidkaldt til High Isle for at deltage i en fredskonference, der skal stoppe en stor krig på fastlandet, da kejsersædet er blevet frit. De tre vil gerne være den næste hersker over det store kontinent, og den medførende krig mener visse vigtige folk skal stoppe. De tre bliver fragtet på et skib, der bliver fanget i en unaturlig storm, og synker ud for kysten af High Isle. De tre forsvinder desuden sporløst derpå, og det er derfor ens opgave at finde ud af hvad der er sket med de tre kongelige overhoveder. Denne quest fører så en rundt på den relativ store ø, og den mindre søsterø Amenos, og hver gang man kommer et nyt sted hen, er der meget belejligt andre opgaver, som man kan udføre i området. Hovedhistorien i The Elder Scrolls Online er i det hele taget ganske lang og omfattende, og man møder ifølge min research en masse kendte ansigter i sin jagt på de tre adelige overhoveder. Det er en god historie som fører en igennem meget af udvidelsen, og det fungerer glimrende. High Isle er som sagt delt op i to øer. High Isle og Amenos. High Isle er en grøn og klipperig ø, hvor Gonfalon Bay ligger som er den største by i udvidelsen, og Amenos er en fængselsø, som er dækket af jungle. De to øer giver et helt forskellige indtryk, og man føler man er tæt på civilisationen når man er på High Isle, og meget langt fra den, når man løber rundt i Amenos' fugtige jungle. Jeg er ret vil med modsætningerne imellem de to øer. Disse har deres egne historier, og en masse opgaver man udfører for de indfødte. De sidemissioner spænder fra gå ud og "nak monster X" til mere omfattende historier.

Selve gameplayet er ret simpelt, altså når man kan komme i gang med det, efter at have nørklet rundt i de unødvendigt indviklede menuer. Jeg har spillet mange timer nu, og jeg kan stadig rode rundt i dem i lang tid, hvis jeg skal finde en bestemt ting. Det hjælper ikke at der er mange menuer, som i virkelig mange. Det er nemmere at finde frem til ens inventar, end det er at finde frem til hvordan man får en af sine følgere til at dukke op. Menuerne kunne godt tåle en oprydning, så man kan navigere disse bedre. Jeg tænker faktisk at det er noget der kunne skræmme potentielle nye spillere væk, hvilket er synd, for alt det andet spillet har at byde på er ganske fremragende. Det mest negative ved spillet i sin nuværende tilstand er alle mikrotransaktionerne man får smidt i hovedet hele tiden. Specielt havde jeg ikke meget plads i mit inventar i starten, og det skal man købe sig til. Jeg ved dog ikke om det er noget man kan spille sig til. Hvis det er, oplevede jeg det ikke. Der er også meget indhold som man er lukket ude af, hvis man ikke åbner sin tegnebog. Det er rigtig synd.

Ved sidste artikel, som jeg skrev, var der en kommentar om det som bliverv kaldt "Animation Cancelling", altså at man kan afbryde animationer med andre animationer, for derved at gøre mere skade, og om hvorvidt dette er til stede i spillet. Og svaret er et rungende "ja". Da jeg havde undersøgt, hvad det i det hele taget var forsøgte jeg det selv, og det er meget simpelt at fordoble ens skade. Så ja, det er stadig i spillet, og da jeg først opdagede det blev mit spil helt anderledes, da jeg kunne nedlægge alt på den halve tid. Dette er specielt en effektiv måde at optimere sin skade på når man er i en Dungeon med en gruppe. I det hele taget er de ture man tager med flere, meget hurtigere end dem jeg kender fra World of Warcraft. Man kunne så også mærke at dem man havde med kendte hver enkelt genvej, og en Dungeon tog i gennemsnit 10 minutter. Det gik bare stærkt, og jeg følte ikke, jeg nåede at få en ide om, hvad stedet egentlig havde at byde på. Det er lidt synd, men det er måske bare sådan det er i The Elder Scrolls Online: High Isle. Det kan være man få mulighed for at nyde disse lokationer, når en udvidelse lige er kommet ud.

Ens evner er også nemme at finde ud af, man har kun fem af gangen man kan bruge, men der er mange flere at lege med, så man kan oprette evnebundter til hver lejlighed. Derudover er der både evner der har med ens våben, og armering at gøre, og endda ens race, så der er mange muligheder for at tilpasse sin karakter til de strabadser, man bliver udsat for. Man får et evnepoint ved hvert niveau man stiger, og man kan også finde sten der lyser, og finder man tre får man et evnepoint gratis. Det er dejligt simpelt, men giver mange muligheder for forskellige spillemåde, hvilket er superfedt. Intet af det her er fremmed for MMORPG-fans, og selv RPG-veteraner vil ikke finde noget der er udover det ordinære. Det er faktisk en ros, tro det eller ej.

Man får også selskab af to nye følgere, som hver især har deres egne missioner, og når man har hjulpet med dem får man dem som permanente kammerater, som hver har deres eget udstyr og opførsel, og gør man de ting som de synes er rigtige, kan man få indflydelse hos dem, og det låser så op for flere missioner. Det tager dog ret længe inden det sker, og jeg er personligt ikke nået så langt med dem endnu.

Så mit møde med The Elder Scrolls: High Isle, har helt sikkert været fedt. Det var ikke nemt at komme ind i spillet som komplet newb, men som tiden gik åbnede spillet sig mere og mere op, og nu er jeg nødt til at fortsætte. Så når jeg er færdig på High Isle, går turen til Vvardenfall, og Morrowind. Så min tur i The Elder Scrolls Online er kun lige begyndt.