Superhelte-MMO'et DC Universe Online skiftede til en free-to-play-model i starten af måneden, og det har vist sig at være den helt rette beslutning. Siden det obligatoriske abonnement blev droppet, er spillerne strømmet til.
Faktisk er der kommet én million nye spillere til, ligeligt fordelt på PlayStation 3 og PC-versionerne af spillet. Tidligere på ugen fortalte Sony Online Entertainment-chef John Smedley at spillerantallet var vokset med 1000 procent siden skiftet, men nu er der altså kommet konkrete tal på.