Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Elgato Wave DX

Elgato gør det igen, og de gør det billigt også.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Elgato har egentlig for vane at producere ret solide produkter, der hverken betyder at man skal slagte sparegrisen for at "uppe sit production game". Om det er et Capture Card eller en mikrofon, så har de som regel styr på sagerne.

HQ

Deres seneste påfund er Wave DX, en XLR-mikrofon der er ankommet på markedet til bare €119. Det betyder så samtidig at du skal have en XLR interface, som i sig selv koster noget der ligner 1300 kroner, men for selve mikrofonen er det ret billigt, og der er en stor besparelse overfor eksempelvis Rødes PSA1+ og Shure MV7-K. Faktisk får du et helt set-up med Wave DX, XLR-interfacen, en arm og et kabel for €319.

Elgato Wave DX

Så hvad er Wave DX egentlig? Det er en cardiod kapsulmikrofon der kører i 50Hz-150KHz-frekvensområdet med en impedans på 600 Ohm. Den vejer cirka 440 gram, og er konstrueret til at kunne sættes på enhver 5//8" mount med en adapter, der gør at den også kan køre på 1//4".

Hele konstruktionen er i aluminium, og takket være cardiod-mønsteret, er den primært optimeret til tale fra en enkelt, specifik retning. Det betyder så samtidig at den direktionelle udformning gør at den let kan eliminere baggrundsstøj, og det fungerer decideret glimrende. Desuden er der et internt pop-filter, som i brede træk betyder at du slipper af alt for mange peaks.

Dette er en annonce:

I det hele taget har vi været svært begejstrede for Wave DX i den tid vi har brugt den. Optagelsesmønsteret er blødt, og kan let bruges uden videre redigering både i en live setting, som på Twitch, eller til at lave voiceover mere professionelt. Den har ikke den varme som eksempelvis Røde er så kendt for, men den kommer tæt på, og til en skarpere pris også. Desuden er det værd at nævne at Wave DX er uhyre subtil i sit design, logoerne på siden kan sågar direkte fjernes, hvis du gerne vil gå helt "stealth", og dermed passer den ind i alle streaming-situationer.

Naturligvis bliver det kun lækrere hvis du samtidig bruger en Stream Deck fra Elgato også, som har en masse custom plugins og makroer, der virker direkte uden videre tilpasning. Mute, Volume Switch, EQ-afbalanceringer, det hele kan sidde et enkelt tryk væk. Det er lidt bizart at der ikke er en mute-knap et sted på selve mikrofonen, men det er der altså ikke.

Elgato Wave DX

Men samlet set så er Wave DX bare endnu et skarpt Elgato-produkt, som måske lyder kedeligt i længden. Men selvom at designet er lettere subtilt, så fungerer det bare glimrende, og Wave DX er ikke bare en af de billigere XLR-mikrofoner på markedet, det er en af de bedre, og når det hele spiller sammen med et eksisterende Elgato set-up, ja så spiller det hele.

Dette er en annonce:
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold