Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Elgato Stream Deck+

Elgato erstatter programmerbare knapper med andet lir, og hæver også prisen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Tilbage i foråret skrev jeg en artikel her på siden, hvor jeg fremlagde en arbejdsgang her på redaktionen, hvor Elgatos Stream Deck overraskende nok hjalp en del, og sparede en del tid på Photoshop templates, tekstbehandlinger og diverse makroer. Jeg fortsatte faktisk med at bruge den derfra, og den blev en central del af mit arbejde.

HQ

For nylig fik vi så tilsendt Elgatos naturlige efterfølger til den originale Stream Deck, nemlig "Stream Deck+", og prisen stiger fra cirka 1100 kroner de fleste steder herhjemme til omtrent 1700 kroner for Plus-modellen, som desuden er lidt mere end XL-varianten.

Så hvad får du så? Ja, ved først øjekast får du faktisk en kraftig reduktion af antallet af programmerbare knapper. Den opdaterede, dyrere model har bare otte knapper, hvorimod den originale MK.2-variant sidder med 15. Men den er både højere, mere robust og bruger mere strøm, så hvorfor?

Elgato Stream Deck+

Jo, nedenunder de lettere forstørrede knapper, der faktisk i sig selv er en opgradering, er der ført og fremmest et langt, vandret touch-panel der kan opdeles i individuelle touch-flader, altså knapper. Ikke bare det, de kan både vise mere systeminformation end en knap, men også ændre karakteristika baseret på det program du bruger. Under touch-fladen er fire lækre, veldesignede styrepinde (eller "dials"), som tillader en ret anderledes og granulær kontrol. Disse er naturligvis igen programmerbare, og kan tilpasses helt ned i mindste detalje til at overtage alle de funktioner du måtte komme ud for, hvor gradvis manipulation er målet, i stedet for en specifik kommando.

Dette er en annonce:

Så det du får ved at betale mere, og ofre antal knapper, er alsidighed - primært. Steam Deck+ tillader via sine tre primære interaktionsmuligheder langt, langt mere direkte kontrol over flere processer.

Så langt, så godt, men igen afhænger Steam Deck+, ligesom de resterende produkter i det line-up, af hvor meget tid og energi du ønsker at bruge på at indstille de individuelle processer og genveje, så den faktisk kan spare dig tid. Hvis du eksempelvis er streamer, så kræver det tid at indstille de fire dials så de styrer de præcis lydniveauer der er afgørende for dit set-up. Ligeledes krævede det for mig en del online guides at kunne indstille Photohop således, at eksempelvis et dial let kunne justere tekststørrelse til vores grafik på hjemmesiden, og en anden scroller igennem favoritfonte. Det var ikke som sådan nogen dans på roser, og krævede samspil mellem custom makroer i Adobe-regi.

Elgato Stream Deck+

Heldigvis er softwaren ret skarp, og Elgato har igen naglet hele kombinationen af det overbliksmæssige og det mere avancerede. Dog vil jeg sige at særligt i forhold til dials, så mangler der altså proprietær støtte fra netop Adobe og lignende applikationer. Jo, der er en liste over etablerede programmer fra tredjeparter, og de er alle lette lige at downloade fra appen, men funktionen er som oftest rudimentær, og skaber ikke det samspil tværs af programmer man umiddelbart forventer. I forhold til knapper og touch-fladen er det mere tilforladeligt, men de her dials bliver fortsat ikke udnyttet i den udstrækning der ville have været ideel.

Dette er en annonce:

I de fleste tilfælde ville man let kunne købe en Stream Deck Mini for 600 kroner, der giver dig seks programmerbare knapper. Det her er et langt mere avanceret stykke hardware, som virkelig kræver tid og arbejde for at den kan... ja, spare dig for arbejde, om det så er OBS-scener, Photoshop- og Premier-redigering eller noget helt tredje. Det betyder dog ikke at Elgato ikke har sikret solid funktionalitet hele vejen igennem, men efterhånden er det mere bred udbredelse og støtte fra tredjeparter, end det er selve hardwaren eller Elgatos egen software den er gal med.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold