EAs udfordrer til UFC 2010: Undisputed går under det mundrette navn EA Sports MMA. Og sportsgiganten har arbejdet grundigt på at kunne hive så mange navne i hus som muligt, når de skal ud at konkurrere med hvad der af mange anses som UFC-spillenes konge.
STRIKEFORCE-buret og ligaens kommentatorhold, bestående af Frank Shamrock og Mauro Ranallo, såvel som ring announcer Jimmy Lennon Jr., bliver en del af spillet. Jason "Mayhem" Miller, Muhammed "King Mo" Lawal, Brett Rogers og Jake Shields er også nogle af navnene der bydes på, når kampen går igang.
UFC 2010 Undisputed er tilsyneladende kampspillet for ægte kampsportsfanatikere hvis man skal stole på flere af redaktionsmedlemmerne på Gamereactor, der går op i den voldsomme sport. Du kan stadig læse om Petters tur til Las Vegas og UFC lige her.
Når du har læst denne artikel er du dog næppe længere i tvivl om, at EA vil med ind i kampen. Sportsgiganten har arbejdet hårdt på at sikre sig navne til udgivelsen, og nu har de udsendt en række nye billeder, der viser en masse lækre (eller ulækre) detaljer.
Du kan flere billeder herunder.