Det føles nærmest forkert med en Sony-konsol, der ikke har et Gran Turismo, men sådan kommer det potentielt heller ikke til at være meget længere. Adskillige rygter har således fortalt, at Sony og Polyphony Digital er godt i gang med at konvertere Gran Turismo 6 til PlayStation 4.
Den nye version bliver angiveligt afviklet i 1080p og med 60 billeder i sekundet, hvilket forhåbentligt vil give mere fartfornemmelse og et endnu mere fornøjeligt gameplay. Med udviklerens tendens til at trække udgivelsen af deres spil ud, lyder det allerede nu at konverteringen først vil udkomme i midten af 2015.
Først og fremmest vil vi dog gerne have projektet bekræftet og det sker forhåbentligt på årets E3.
Læs også vores store artikel om de spil vi glæder os til på årets E3-messe.