Dansk
Gamereactor
nyheder
Final Fantasy VII

E3: Nyt om Final Fantasy VII?

Udvikler lover "chok-annoncering"

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Den amerikanske hjemmeside 1Up har i et interview med udviklerne bag Final Fantasy XIII gravet spændende oplysninger frem. Interviewet gik fortrinsvist på den overraskende nyhed om at Final Fantasy XIII også udkommer til Xbox 360 i USA og Europa.

Først og fremmest blev der lagt vægt på, at selvom spillet nu også bliver udviklet til Xbox 360, vil Playstation 3-versionen ikke lide under det. Samtidig vil Square-Enix også bestræbe sig på at reducere tidsrummet mellem den japanske udgivelse og den vestlige.

Men måske den mest interessante kommentar dukkede op, da samtalen blev drejet ind på det faktum, at Tetsuya Nomura tilføjer nye scener i Blu-ray-udgivelsen af Final Fantasy-filmen Advent Children.

"I kan se frem til den kommende fanbegivenhed DKS3713, hvor vi vil have en stor annoncering der vil chokere gæsterne"

Eftersom denne annoncering åbenbart har noget at gøre med Final Fantasy VII, et af de mest lovpriste spil i sagaen, er det for manges vedkommende en bekræftelse af at der kommer et remake af Final Fantasy VII.

Vi følger naturligvis med, når DKS3713 går i luften den 2. og 3. august.

Final Fantasy VII

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold