Dying Light: The Following DLC Hands-On

Vores tospillers-demo af Dying Lights DLC stopper brat. Det er helt igennem vores Techland-guides skyld, idet han ser den ene af os gribe en controller, mens den anden kaster sig over musen og keyboardet, hvorefter han fejlagtigt opildner os til at opklare en gang for alle, hvilken kontroltype der er bedst. Det skal foregå på taget af et gårdhus, det udvalgte våben er en nyligt erhvervet armbrøst, og målene er hovederne på de levende døde, som trisser rundt på gårdspladsen nedenunder.

En on-screen pointtæller holder styr på vores score. Forbi gårdspladsens indhegning ligger der en kæmpe sandkasseverden, som er klar til at blive udforsket. Det tynde skel mellem civilisationen og vildnisset kunne lige så godt været en halvtreds meter høj mur, så fikserede som vi er på at prøve udfordringen på gårdspladsen om og om igen.

"Øhh... I fortsætter bare når I er klar," hører vi en høflig stemme sige gennem vores headsets. Der er stadig masser at se, og vores tildelte tid med spillet er ganske kort. Vi pakker vores våben væk, og springer ud i kampen, der hurtigt udvikler sig til et forsøg på at overgå hinanden med flyvespark mod vores hjernedøde fjender. Vi tror vist vi hørte et suk gennem vores headsets.

For at være helt fair, er DLC'ens design noget der lægger op til konkurrence, hvad end der er en tæller på skærmen eller ej. Det kunne gå hen og være The Followings største styrke, idet selvtilliden når det kommer til håndteringen af zombierne og spillets parkour-system bestemt ikke fejler noget efter seks måneder med hovedspillet, og udfordringen derfor ligger i... Ja, at overgå den person man spiller med.

Vi er ude på landet, for at efterforske et zombie-udbrud, der på en eller anden måde er forbundet med en sekt, der tilbeder en solgudinde (sektens følgere er muligvis tossede, men der er nogle gode kunstnere iblandt dem. Illustrationer pryder store sten, som er lavet om til altre, og er flotte nok til, at man kunne overveje dem som tatoveringer). Der er et mysterie, der på en eller anden måde forbinder skurkene og de levende døde, som skal løses derude i horisonten, men for nu strækker vi bare vores ben lidt, og lærer at bruge spillets nye tilføjelser.

Vi starter denne del af demoen i en grotte, hvor vi klatrer rundt på afsatser, og hopper rundt mellem små klippefremspring. Overfladerne vi løber rundt på er så snævre, at der kun er plads til en af os ad gangen, og det er tydeligvis meningen, at vi skal bevæge os forsigtigt frem. Det varer dog ikke længe før det udvikler sig til et kapløb, hvor vi prøver at finde smutveje, og afprøver hvor langt vi kan springe i et forsøg på at overgå vores forhenværende kollega og nu største konkurrent. De vi når klippekanten og får øje på søen adskillige meter under os, følger vi vores instinktive reaktion, og springer, inden vores Techland-guide overhovedet når at sige et ord, i en kamp om at ramme vandet først.

Og sådan fortsætter vores konkurrence.

Det bliver ved mens vi løber langs højtplacerede rør, der strækker sig på tværs af store marker, og selvom vores fødder er meget nær bideafstand for zombierne under os, har vi alt for travlt med at forsøge at springe mere yndefuldt over forhindringer på røret end vores modstander til at bemærke det.

Det stopper ikke når vi får fat i et par Uzi'er, der ligesom armbrøsten er et nik fra udviklerne til efterspørgslen på flere langdistancevåben, og vi stormer endnu en gård i et forsøg på at stjæle et par buggier. Vi konkurrerer på flest headshots, flest kills, flest eksplosioner. Det er muligt at skifte mellem hovedspillet og DLC'en løbende, men Techland anbefaler, at man spiller DLC'en med en high-level figur. Erfaring er ikke essentiel men nødvendig. Eskaleringen kommer gennem konkurrencen.

Buggierne bliver vores hovedtransportmiddel i resten af DLC'en, og de åbne områder er klart bedre egnet til hjul, og ikke sko og parkour-skills. Som forventet har de en god affjedring, og som forventet, idet man hopper ind i en bil, og sætter et waypoint i det fjerne, dukker der en række lysende checkpoints op på vejen forude. Det er et ræs til målstregen.

Zombierne kommer med en tilfredsstillende knasende lyd, når de rammes ved høj hastighed, og en tur gennem en kornmark fjerner alt udsyn, hvor vi kun får små glimt af de zombier vi rammer, når de slynges hen over køleren. Vi er stadig ved at få fornemmelsen af bilernes power-slides, eller det er i hvert fald vores undskyldning, når vi bliver overhalet af hinanden. Vi flyver hen over et brændende bilvrag ved hjælp af en velplaceret rampe. Og så en til, og en til.

Vi fræser ned i en mudret dal, og et blåt ikon ved toppen af bakken foran os indikerer, at mållinjen er nær, men vi kan ikke få fart nok på til at komme op. Pludselig lykkes det vores modstander at komme op over bakken, og et split sekund efter lykkes det for os at komme i mål, dog med en skuffende andenplads. Da vi lander på den anden side af bakken, opdager vi pludselig, at vi er landet i et hav af zombier, hvor der iblandt er nogle specielle typer, som kan smadre biler. Vi ved ikke helt ved der bliver mast: Dem eller os.

Før vi når at finde ud af det går skærmen i sort, og en kort trailer bliver vist, inden vores demo endegyldigt slutter. Vi får øjenkontakt hen over Techland-repræsentantens hoved, og uden et ord når vi til enighed: Udfordringen fortsætter så snart DLC'en udkommer. Indholdspakken bliver gratis for ejerne af spillets Season Pass, noget som faktisk ikke var planlagt i den oprindelige prissætning for passet, hvilket betyder, at vi næppe bliver de eneste, der skal køre ræs gennem den zombie-inficerede ødemark.

For dem der ikke har et Season Pass, kommer pakken til at koste omkring £15 når det udkommer, og du kan se vores interview med spillets producer herunder: