Hvorimod Alien: Romulus er kommet ganske glimrende fra start, selv med en R-rating, så har Borderlands-filmen kun tjent en brøkdel af det beløb selv efter at have været i biograferne i omtrent 11 dage nu.
Derfor skubber filmselskabet Lionsgate nu for at den lander hjemme i stuerne før end tidligere antaget. Comicbook.com kan nemlig bekræfte, at Lionsgate ønsker at minimere deres tab ved at udgive filmen så bredt som muligt, så den lander allerede i stuerne den 30. august, altså omtrent 20 dage efter den egentlige biografpremiere.
Det skal siges at dette endnu ikke er bekræftet af filmselskabet selv, men det er umiddelbart let at tro på, eftersom det er svært at se filmen klemme mange flere penge ud af biograferne i ugerne der kommer.