Driveclub VR

Det var rimelig barsk, dengang Driveclub blev lanceret - det var faktisk meningen, at det skulle udkomme sammen med PS4, men det, der udkom et år for sent, kunne kun beskrives som ufærdigt. Men skaberne af Motorstorm ville ikke give op, og over tid reparerede de spillet. De frustrerede kunder, der købte spillet tidligt, blev trøstet med gratis DLC, der kom mange nye baner med sæsonpasset, og desuden kom der altid nye modes.

Driveclub VR starter med en god pakke velkendt indhold. Og dette er første gang, vi oplever det i en helt ny dimension, da VR-headsettet river os direkte ind i svære løb med dyre sportsbiler. Men her dukker det første problem op: internettet er fyldt af beretninger om, at spillet får dig til at kaste op. Køresyge er helt sikkert et problem her, for du kan nærmest ikke forvente andet, når du bilder hjernen ind, at du fræser gennem virtuelle landskaber, mens kroppen sidder helt stille.

Heldigvis er jeg ikke så sart, og man kan vænne sig til virtual reality, men mit motto er: Lad være med at overdrive. Tag problemerne alvorligt, og tag en pause ved de første tegn på ubehag. Der er dog også nogle positive aspekter ved denne indbildte bevægelse. Det har sin charme, hvis maven reagerer på, at du suser ned af en stejl bakke.

Derudover er følelsen af at sidde midt i cockpittet fantastisk. Her kan man også gøre en del for at forebygge køresyge. Det virtuelle sæde bør rettes helt op, og lysstyrken i menuen bør forstærkes med omkring en tredjedel. Ud fra de tre forskellige perspektiver bør du helt sikkert vælge cockpittet. I den forbindelse er det en stor hjælp at styre med rat og pedaler. På den måde føles kroppen mere jordnær, og det er derudover vildt skægt med VR-brillerne, som næsten ingen arkadeoplevelser kan leve op til.

Grafikken minder desværre også om nogle gamle arkadespil, da det er meget pixeleret. Driveclub blev nødt til at skifte fra de oprindelige 30 billeder i sekundet til 90 for at fungere som Driveclub VR. Derfor blev grafikken nedskaleret, og den lave PSVR-opløsning er meget tydelig, eftersom edge smoothing nærmest ikke blev brugt (nok af hensyn til ydelsen). I menuerne bliver der brugt en meget lille skriftstørrelse, hvor man virkelig kan tælle hver enkelt pixel, og derfor lider læsevenligheden.

Disse ulemper betyder dog ikke så meget på banen, fordi spillet er i 3D, og headtracking gør det til en drøm for autonørder. Selvfølgelig ser du indirekte ind i skarpe hjørner, bruger både indvendige og udvendige spejle og læner dig frem for at se lidt længere, før du når nogle bakker.

Spillet tilbyder nærmest alt du kender og forventer af Driveclub. God kørsel bliver belønnet med point, der booster køreren og låser op for nye biler og maling. I en række events som for eksempel løb, tidskørsel og driftingkonkurrencer samler man medaljer indtil næste event bliver låst op. Man kan også gøre det hele i en klub for at frigive endnu flere biler. Venner og klubmedlemmer kan blive udfordret med deres egne bedrifter og naturligvis online løb. En ulempe for Driveclub-veteraner er, at man ikke kan overføre data fra forgængeren.

De online features fungerer denne gang lige fra starten, men man må sige, at der stadig er ganske få spillere på vejen. Det ændrer sig nok snart, fordi Driveclub VR er et virkelig godt spil, der tilbyder enestående oplevelser for konsolracers. Med PlayStation VR-demoen kan man også teste, hvordan ens egen krop reagerer på spillet - og så kan man overveje, om man skal købe et rat med, som for eksempel Logitech G29 Driving Force.

Personligt mener jeg stadig, der er nogle problemer med Driveclub. Før det første kører AI-kørerne altid meget tæt sammen, hvilket virker urealistisk. Lyden er endnu værre, især inde i køretøjet. I en Bugatti forestiller jeg mig, at de gør, hvad de kan for at minimere den indvendige støj - men med en RUF Porsche er det tydeligvis ikke tilfældet. Og det virker underligt, at konkurrenternes motorer larmer endnu mere end ens egen. I nogle bilmodeller, især sedaner, er det nærmest umuligt at lytte sig frem til gearskift. Udviklerne er tydeligvis klar over problemet, og de har nu installeret en detaljeret audiomenu, hvor man kan dæmpe de udvendige motorlyde og justere individuelle lydkategorier i lydstyrke. Alligevel er lydene ikke særlig dynamiske og virker generelt billige; det gælder også sammenstød, hvinende dæk og så videre. Det er en af de største ridser i lakken for Driveclub VR.

For det andet skal optikken naturligvis nævnes, da den på afstand virkelig bliver til pixelgrød. Det får regelmæssigt en til at tabe underkæben ved målstregen, hvor man ser fra publikums perspektiv. Landskaberne er utrolig smukke, og følelsen af at være direkte på pletten er svær at formulere i ord. Jeg håber, at grafikken i PS4 Pro bliver roteret opad, at det hele på den måde bliver smukkere og mere realistisk, især med bedre anti-aliasing. Det ville give oplevelsen et yderligere boost.

Lad os håbe, at Driveclub VR bevarer disse dyder fra dens todimensionelle forgænger, og at den bliver forbedret endnu mere over tid. De basale forudsætninger er i hvert fald meget lovende.