Dette er uden sammenligning det bedste Dragonball-spil der nogensinde er lavet, og faktisk er det så godt at det på det groveste overraskede undertegnede, da spillet første gang bliv smidt i undertegnedes PlayStation 2. Som stor Dragonball Z-fan stod jeg i sin tid også for anmeldelsen af Budokai 2, men selv med den i baggrunden skal der ikke mange sekunders overvejelser til at erkende at udvikleren virkelig har formået at højne seriens kvalitet uden at miste noget af den essentielle stemning.
Selvom spillets indpakning også var noget af det vi her på redaktionen var imponeret over ved det sidste spil, har man denne gang formået at få endnu mere stemning med ind over. Spillets forskellige karakterer guider spilleren igennem spillets forskellige muligheder, og alt sammen er fuldt til døren af livlige baggrunde, som til forveksling minder om tegneseriernes mellemsekvenser.
Spillets storymode er denne gang blevet omdøbt og hedder nu Dragon Universe, men selve strukturen er også blevet ændret. Det brætspilagtige gameplay, som var gennemgående i Budokai 2’s storymode, er denne gang blevet udskiftet med en fuldt tilgængelig map, hvorfra det er op til spilleren at flyve frit rundt og finde kampe og hemmeligheder. Hemmelighederne består oftest af forskellige "capsules", som for det meste giver adgang til nye specialangreb og opgraderinger. Kampene findes i to forskellige varianter, hvor den første er med for at træne spilleren samt give erfaringspoint, og den anden avancerer spillets historie hver gang en kamp vindes. Hvert map fungerer som et nyt kapitel og indeholder nye modstandere og hemmeligheder, og fans der kender til hele seriens historie, vil få mulighed for at gennemspille alle de største episoder selv.
Som nævnt vil der for hver vundet kamp blive sat et vist antal erfaringspoint ind på spillerens konto, hvormed det er muligt at opgradere sin figur i adskillige kategorier. Systemet fungerer som man kunne forvente, og giver spillet væsentligt længere levetid, da det ofte vil være nødvendigt at skulle opgradere sin figur før man har en chance mod nogle af spillets stærkere hovedpersoner. At man som spiller ikke er fastlåst i et brætspil mere, betyder også at det nu rent faktisk er sjovt at lede efter banernes mange forskellige hemmeligheder. Det bliver aldrig mere kompliceret end at man som spiller flyver lidt rundt og pludselig støder på en hemmelighed, men glæden ved at blive belønnet med en uventede bonusser er lige stor hver gang.
Spillets mest essentielle aspekt er dog ikke blevet glemt, og er derfor også blevet tilføjet et par små bonusser og en ordentlig gang finpudsning. Kampsystemet fungerer bedre end nogensinde før og kampene minder i endnu højere grad om de fantastiske kampe, der gang på gang finder sted i tegneserierne. Der er lagt langt større vægt på at gøre kampene så overdrevne som man kender dem fra tegneserierne, og det er derfor nu muligt at smadre sine modstandere gennem jorden, bjerge og ind i lokalbefolkningen. Desuden er der endelig blevet plads til en af seriens største gengangere, nemlig strålekampen, hvor begge figurer fokuserer alle deres kræfter i mægtige kraftstråler for at se hvem der er den stærkeste; givetvis en mindre detalje, men en uvurderlig detalje for enhver sand fan.
Budokai 3 er en klar forbedring sammenlignet med det forrige spil i serien, og for dét fortjener udvikleren ros. Stemningen fra hele Dragonball-universet er endnu engang blevet fanget helt perfekt, og enhver fan af serien og genren vil kunne bruge adskillige timer på at få adgang til alt hvad spillet har at byde på. Når det er sagt, kan man dog ikke benægte at der endnu engang er tale om et spil der udelukkende er rettet mod de fans serien allerede har tryllebundet, og det er lidt ærgerligt at man endnu engang ikke har formået at lave et spil der vil kunne trække nye gamere til.