Dragonball Z: Budokai 2

Akira Toriyamas fantastiske fortællinger, om hvordan Son Goku og slænget gang på gang redder verden, har efterhånden gået sin sejrsgang over det meste af verden, og bliver faktisk også vist på dansk fjernsyn lige for tiden. Det kan egentligt ikke rigtigt overraske nogen, for selvom der er tale om en meget lineær fortælling, har personlighederne lige fra den første tegneserie været helt fantastiske. Dette har naturligvis betydet oceaner af spil til næsten ligeså mange formater - alle sammen med forskellig succes. Med lidt held burde Budokai 2 dog blive en succes, for her er faktisk tale om et spil, som ikke blot ser ud til at være smidt på markedet for at malke den succesfulde licens. Budokai 2 er både sjovt, fængende og dejligt uskyldigt uden på nogen måde at høre til i den tungere ende af genren: her er stadig tale om et spil primært til fans af serien.

Efter en hæsblæsende intro, der vil kunne sætte alle fans i den helt rigtige stemning, venter den obligatoriske option-menu, med valgmuligheder som Dragon World, Dueling, World Tournament, Training og Edit Skills.

Dragon World er spillets egentlige singleplayer-mode. Som i et brætspil bliver en hel verden delt op over nogle forskellige felter, og herefter gælder det om hurtigst muligt at få fingre i hver banes Dragonball, men det er dog simplere sagt end gjort. Mange af felterne er nemlig udstyret med alt lige fra fælder til fjender og forskellige powerups. Powerups'ene kan give ekstra energi eller styrke, og nogle gange er det derfor værd at ligge sin rute om efter disse, selvom dette kan betyde, at vejen til Dragonball’en kan blive længere.

Når man støder på en fjende skiftes perspektivet fra et brætspil til et kampspil, hvor det er op til spillerens evner at sørge for en sejr. Selvom kampspillet er titlens egentlige essens vil man sikkert blive skuffet, hvis man f.eks. kommer fra det næsten uendeligt dybe Soul Calibur 2. Kampsystemet i Budokai 2 har tydeligvis mangler, men det formår alligevel at være sjovt og ret afvekslende, da det både byder på nærkamp samt kamp via forskellige projektilangreb, helt ligesom i tegneserierne. Yderligere krydres systemet med, at man konstant vinder nye teknikker fra sine modstandere, som man via Edit Skills-funktionen i menuen kan udstyre sin egen figur med. Således er det muligt at opbygge en figur, som er skræddersyet til spillerens egen spillestil, og dette øger faktisk spillets levetid markant.

World Tournament-delen af spillet er en tro kopi af den konkurrence, som Krillin og Son Goku udsættes for i de første tegneserier. I spillet har turneringen ikke noget større grundlag, men er udelukkende med for at give spilleren mulighed for at opbygge turneringer, samt fordi udvikleren har vidst, hvor meget denne del-turnering betyder for hele Dragonball-universet. Dueling er spillet versus-mode, hvor det er muligt at spille mod en ven, og Training lader spilleren øve sig, hvilket specielt kan være praktisk, når man har tilkæmpet sig nogle nye evner.

Persongalleriet i Budokai 2 vil, alene ved tanken om alle de kampe, som aldrig var mulige i tegneserierne, kunne få de fleste kendere af serien til at fråde om munden. Goku, Gohan, Piccolo, Krillin, Tien, Raditz, Kid Trunks og Goten kan alle vælges fra starten, men som man vinder flere og flere af spilles vigtige kampe, låses der op for et virvar af gamle kendinge, og der vil ikke være mange fans, som vil føle sig skuffet, når hele persongalleriet er åbnet.

Der er ikke nogen tvivl om, at Budokai 2 primært er et spil for fans af serien, selvom andre også vil kunne finde det sjovt. For fans er her dog tale om det muligvis mest gennemarbejde Dragonball-spil nogensinde. Grafikken, som har fået en gang cellshading, er tættere på tegneserien end nogensinde før, og med den nye Dragon World-mode holdes spillet friskt og spilbart i utrolig lang tid. Det mest overbevisende aspekt ved Budokai 2 er dog, hvor godt det er lykkedes udvikleren at implementere megen af den humor og personlighed, som har gjort tegneserien til så stor en succes. Spillet virker som en forlængelse af tegneserien i stedet for et produkt, der er lavet for at tjene nogle hurtige penge.