I år har været et mildest forbavsende år for japanske rollespil på den bedst tænkelige måde, og det cementerer lanceringen af Dragon Quest III HD-2D Remake vist godt og grundigt.
Spillet blev lanceret for nogle uger siden, og er et remake af det klassiske Dragon Quest III i den Octopath Traveler/Triangle Strategy-lignende HD-2D stil. Og det er en bragende succes.
Det er blevet afsløret af folkene bag hos Square Enix og Team Asano at spillet har solgt over to millioner eksemplarer på bare tre uger - en overraskende præstation som alle involveret uden tvivl er meget tilfredse med.
Faktisk har det været svært at finde fysiske eksemplarer af spillet i Japan, da Square Enix meldte udsolgt få dage efter lanceringen.
Har du spillet det?