EA Access samt Origin Access-abonnenter har snart to ekstra spil at se frem til.
EA har nemlig annonceret, at fodboldspillet FIFA 17 rammer både PC og Xbox One-abonnenter den 21 april. Dermed bliver FIFA 17 det 45. spil, der rammer tjenesten.
Xbox One-ejere får nu også snart muligheden for at spille Xbox 360-spillet Dragon Age: Origins, når det udkommer til EA Access i løbet af foråret, sammen med skydespillet Medal of Honor: Airborne.
PC-ejere skal dog ikke føle sig snydt, da der også kommer en række nye titler til tjenesten. Command & Conquer: The Ultimate Collection, Pony Island, Hacknet samt Orwell er nemlig på vej for PC-abonnenter.
EA Access er tilgængeligt på Xbox One, mens Origin Access er tilgængeligt på PC. Begge tjenester koster enten 32 kroner om måneden, eller 195 kroner for et helt år.