Dragon Age II

Da Dragon Age: Origins udkom i 2009, kastede anmeldere og fans om sig med søde ord om Bioware og deres nye fantasi-verden. Det blev dog også til en del kritik, oftest omkring de uimponerende konsol-udgaver af det ellers pæne spil. Bioware ved godt at det ikke var oppe på det niveau det burde have været, og ord som 'grimt' og 'trist' blev nævnt af holdet under mit besøg hos udvikleren.

Dermed ikke sagt at de ikke var stolte over den store verden, hvor Biowares fingeraftryk er at finde på selv de mindste detaljer. Thedas danner stadig rammen om dette eventyr. En flygtning fra Ferelden, Hawke, risikerer liv og lemmer for at komme sikkert ud af krigszonen. Som en uvant rollespilssituation kommer Hawkes familie også uskadte ud af Lothering. Mor samt to søskende, efterladt af deres afdøde magiker-far.

Historien fortællles gennem et møde mellem en af Hawkes kammerater og en tungt udrustet forhørerske. De forandringer, der er forekommet i løbet af historien, har åbenbart gjort Hawke til en meget eftertragtet person. Denne fortælle-metode giver Bioware muligheden for at skabe situationer, hvor vi som spillere ikke umiddelbart ved hvad der er rigtigt eller forkert. Desuden er samspillet mellem parterne i afhøringen en sand fornøjelse.

Den første gang vi oplever dette er en lettere overdrevet start på hele historien, hvor Hawke og co. med usædvanlig lethed parterer dusinvis af Hurlocks samt en Ogre, noget Dragon Age-veteraner kan fortælle ikke er et sandsynligt udfald af sådan en kamp. Det viser sig da også at være en lettere modificeret version af hvad der virkelig skete, et faktum der er mere end tydeligt når den selvsamme Ogre skal nedlægges med mindre kraftige midler. Grunden til denne lille smuttur i Dragon Age-versionen af et legeland er ,at Bioware har set at mange spillere forlod Dragon Age: Origins efter kort spilletid. Det er en lille gulerod med hensigten at fortælle spilleren "ikke endnu, men bare vent".

Hawke, der både kan spilles som færdiglavet kvindelig eller mandlig karakter, eller som kan personliggøres med en karakter-skaber i stil med den fra Origins, er en velfungerende hovedperson. Modsat den grå vogter fra Origins får vi denne gang noget stemmeskuespil med på vejen når vi vælger replikker på det nye dialog-hjul, der vil virke bekendt for alle der har spillet Mass Effect.

En ting der dog nagede mig, under min tid med spillet, var mandlige Hawkes udseende - da jeg som regel bruger utroligt lang tid på at skabe en karakter fravalgte jeg hele den strabads og hoppede tilbage til Thedas som standard-Hawke. Han ser bare lidt mærkværdig ud. Jeg fik omkring fem timer med spillet, men selv til sidst var hans lidt for lille mund og underligt samlede kæbe nok til at distrahere mig i tide og utide i de ellers flotte scener. Det er ikke nogen monumental mangel, da man som sagt selv kan lege plastikkirurg med uanet budget og ellers arbejde sig vej gennem samtlige ansigtstræk man ikke syntes om.

Historien kommer til i alt at række over et helt årti i Hawkes liv. Hvor mange af disse år der vil tilgængelige for spilleren er dog stadig oppe til diskussion, men selv med min korte tid spillet røg der et år efter en kort sceneovergang. Om det bliver ligesom The Spire i Fable II er for tidligt at sige, men lad os håbe det ikke gør.

Da jeg kun fik fem timer med Dragon Age II, hvilket er en lille bid af et spil som dette, var det begrænset hvor meget rejsen jeg kunne foretage. Men hvad jeg fik set var ganske imponerende - Kirkwalls rigeste distrikt er med dets høje beliggenhed, stejle mure og ornamentale statuer i diverse ædelmetaller er en helt anden boldgade end det fattigste kvarter, Darktown, der på kortet repræsenteres af en rotte, hvilket siger en del om hvilken slags sted det er.

Det er dog ikke kun arkitekturen og omgivelserne der har ændret sig. Racerne har også ændret deres udseende, så de er langt mere distinkte end deres artsfæller fra Origins. Den tydeligste ændring er uden skyggen af tvivl forekommet hos Qunari-folket. Som Lead Designer Mike Laidlaw sagde det, var Sten i Origins "en anelse højere fyr". Det er ikke tilfældet her. Jo de er stadig højere, men denne gang har de fået bagudvendte horn og et ansigt kun en mor kunne elske.

Personligt syntes jeg det er en forbedring af rang, Sten var en af de kedeligste karakterer i Origins, og hvis man ikke vidste noget om Qunari kunne man tro han bare var en høj mand med nogle ret vanvittige ideer. Derudover er der nu den sammenhæng, som art director Matt Goldman syntes manglede fra Origins. Qunari ligner nu de stakkels sjæle der under the Blights vold kan blive til ogres.

Elvere har også fået en lettere omrokering af deres ansigt, så nu ligner de ikke bare mennesker med spøg-og-skæmt gummiører. Lange, slanke kroppe, store øjne og længere ører. Forestil dig at en lille smule Na'vi kom i elverblandingen fra Origins, og så er du nok ikke langt fra hvordan de ser ud. Nej, de er ikke blevet blå.
Dværgene har ikke set lige så radikale ændringer som de andre racer, og jeg stødte ikke på mange af dem undervejs.

Dog mødte jeg en charmetrold ved navn Varric, der har noget af det bedste dialog og heldig som man er, også bliver en af spillerens første følgesvende. Bodahn og Sandal ("Enchantment?") er også fast inventar i Kirkwall, men mon ikke deres eventyrlyst bringer dem videre rundt i verden?

Følgesvende er i Dragon Age II også underlagt den nye fokuserede og sammenhængende visuelle stil. Du kan ikke længere smide rustninger fra faldne fjender på dine medsammensvorne, alene af den grund at deres personlighed og udseende er tilpasset til mindste detalje - og den varmblodede Isabela ville se decideret fjollet ud med tung rustning fra top til tå. Det betyder dog ikke at de personer du møder har et fuldstændigt statisk udseende. Specifikke punkter i historien vil ændre specifikke personer, og du kan også købe opgraderinger til deres rustningm der bibeholder et udseende som matcher deres personlighed.

Hvad angår kampsystemet er de fleste ting som de plejer. Her er stadig forskellige arketyper som mage, warrior og rogue. Måden hvorpå der låses op for nye evner er dog en smule anderledes, en ændring jeg ikke vil tøve med at sige er en forbedring over Dragon Age: Origins. Hvor man i Origins var tvunget til at gå fra venstre mod højre for at få de mest kraftfulde egenskaber, kan man i Dragon Age II med fordel skræddersy sin karakter, da der er mulighed for at opgradere sine yndlingsevner og springe andre evner over på vej mod det tunge skyts.

Kampene er også en anelse anderledes. Det er nu kun på den sværeste sværhedsgrad at man skal være påpasselig omkring at sende en ildkugle i synet på sine kompagnoner, hvilket gør en stor forskel for skydegale magikere. Derudover er der også langt større kampe, dog mod langt svagere fjender der kun udgør en trussel i store antal. Men for alle der sidder med krydsede fingre og håber at Dragon Age II ikke bare er gjort lettere for at få flere med, bare rolig - selv med den version jeg sad med, hvor den ufærdige balance gav mig en fordel, måtte jeg se mig slået op til flere gange.

De fleste fans forventer nok at Dragon Age II har taget store skridt rent visuelt, i forhold til forgængeren, og er det ikke tilfældet vil det uden tvivl regne ned over Bioware med hylende kritik fra alle verdenshjørner. Jeg tror dog godt de kan pakke følelsesskjoldet og paraplyen væk. Spillet er flot. Nej, konsollerne leverer ikke det samme produkt som PC'en gør. Men det mellemrum er ikke af den store betydning, når begge udgaver nu kan suge spilleren ind i universet, i stedet for at bede til han ikke bliver trukket fuldstændig ud af den når han falder over en mudret tekstur.

Jeg brugte mange timer på Dragon Age: Origins og får sikkert brugt endnu flere når vi når tættere efterfølgerens udgivelse i marts. Jeg kan ikke forestille mig ikke at gå i frivillig isolation når det næste kapitel udkommer. Forbedringer på stort set alle punkter og en verden, der er endnu rigere på historie end sidste omgang. Hawke kan ikke blive jaget ud af sit hjem hurtigt nok, for jeg vil altså på eventyr.