Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dr. Mario World

Dr. Mario World

Nintendos virale puzzler er ude på mobiltelefoner, men er det, hvad doktoren havde anbefalet?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Der var engang, hvor Nintendo ikke lavede titler til mobiltelefonen, men ligesom deres beslutning om at stoppe med at undgå DLC'er, har de også besluttet sig for nu at udforske mobiltelefonsspil-verden. Deres bogholdere må sidde med guldmønterne og på Wario-lignende facon smile over deres første udgivelser på platformen (selvfølgelig især over Pokémon Go).

Deres nyeste skud på mobiltelefons-stammen er Dr. Mario World, en bygget-til-mobiltelefon genetablering af den orginale populære puzzler, som bruger touch screenen for at skabe en engagerende puzzle-oplevelse, der tager sig sin tid og belønner taktisk tænkning. Alt inden for Nintendos ånd, MEN der er et par design-valg, der holder spillet fra at blive det bedste spil, det kunne havde været. Du kan måske regne ud, hvor det begynder at pege hen.

Nintendo samarbejdede med LINE Corporation og NHN Entertainment for at lave et farverigt og tilgængeligt puzzle spil, og for så vidt lykkedes deres samarbejde med det. Spilleren skal dreje og trække farvede medicinkapsel-formede blokke for at ødelægge vira. Disse vira-blokke eksplodere, når der bliver matchet tre i en række, hvilket frigør og ændrer blokke omkring dem. Herfra kan blokke rykkes rundt, for at fjerne endnu flere blokke, med målet om at fjerne alle vira-blokkene før du løber tør for medicinkapsler. Selvom der er baner, der har tidsbegrænsninger, så vil det oftere være sådan, at du kan sidde og gruble over hvert et træk og virkelig planlægge dit maksimale resultat af en handling.

Dette er en annonce:
HQ

Du kan vælge forskellige doktorer, og hver af dem har forskellige specielle evner, der kan hjælpe dig med at komme ud af en svær situation. Vi brugte det meste af vores tid med Dr. Peach, der kan fjerne hele vertikale linjer med sin evne. Du kan låse op for flere karakterer fra Mario-universet, som sammen med din doktor kan booste dine evner.

Når du bruger disse specielle evner, og andre behjælpelige engangs evner, som du kan optjene eller købe med diamanter (som købes med rigtige penge), kan du bruge færre velplacerede medicinkapsler. Nogle gange er banerne super lette, men der går ikke længe før sværhedsgraden stiger gevaldigt - især når vira-blokkene begynder at være gemt.

Hvis du fejler, kan du prøve igen, men kun et begrænset antal gange før du løber tør for hjerter - derfra bliver du nødt til at vente på at få flere eller betale dig til fra at få en ny mulighed. Det er langt fra ideelt, men i det mindste kan du hoppe ind i PvP og få tiden til at gå mod en menneskelig modstander i en Tetris-lignende mode, hvor du, når du fjerner blokke, gør det sværere for modstanderen at lave et godt træk. Online kampene er hurtige og sjove, og vi må sige, at det nok er vores yndlingsdel af spillet. Online delen kører med et ranking system, så du bliver matchet mod modstandere, der er i samme liga som dig selv, og du kan spille så meget, som du har lyst (der er intet behov for microtransaktioner).

Dette er en annonce:
Dr. Mario WorldDr. Mario WorldDr. Mario World

Det er dog bare ikke klædeligt med disse microtransaktioner i solo udgaven - også selvom det er mobiltelefonsspillets natur. For at gøre de "betalte-boosts" mere relevante, er de overalt, og bare at komme fra en bane til en anden kræver lidt trykken på skærmen, der tager alt for meget af tempoet ud af oplevelsen. Det er ikke spil-ødelæggende, men det er bare svært at løbe fra at oplevelsen kunne havde været så meget bedre uden.

Mere vil vi dog ikke surmule, for det er, hvad det er, og at skælde Nintendo ud over free-to-play spillenes natur ville måske ikke være fair. Hvad der dog er helt fair er at sige, at Dr. Mario World er en god puzzler, der bliver holdt tilbage af en voldsom stigning i sværhedsgrad og et free-to-play system, der er designet til at presse hver en mønt ud af vores lommer. Vi ville hjertens gerne betale for et Dr. Mario World med fuldt indhold, men desværre er det nok en bedre forretning at give det gratis væk og så forpeste oplevelsen med microtransaktioner.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Nogle virkelig sjove og udfordrende baner, du kommer hele tiden tilbage efter mere, PvP er super sjovt
-
Unødvendige økonomiske features ødelægger den overordnede oplevelse, nogle store stigninger i sværhedsgrad
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

4
Dr. Mario WorldScore

Dr. Mario World

ANMELDELSE. Skrevet af Mike Holmes

Nintendos virale puzzler er ude på mobiltelefoner, men er det, hvad doktoren havde anbefalet?



Indlæser mere indhold