Donkey Kong Country: Tropical Freeze

Man behøver ikke at have læst særligt mange nyheder om Nintendo, for at vide at giganten lige nu kæmper en brav kamp for at overbevise alverdens spilnydere om, at Wii U er konsollen for dem. Der mangler ganske enkelt flere kvalitetsspil, og nogen vil mene at det er det, der har fået Nintendo til at begynde at genbruge flere af deres ældre serier, i stedet for at bruge ekstra tid på at udvikle splinternye spiloplevelser.

Overraskelsen bør derfor ikke være særlig stor over at Donkey Kong er tilbage, og selvom der faktisk er gået fire år siden Donkey Kong Country Returns udkom på Wii, er det ikke noget man fornemmer i det nyeste Kong-eventyr.

Historien er lige så ligegyldig som sidst. En gruppe af frygtelige vikingdyr har således brugt magi til at fryse hele Kongs ørige til is, hvilket naturligvis ikke ligefrem hjælper banan-væksten. Den slags lader kæmpeaben sig ikke gå forbi, og inden længe er Donkey Kong og Diddy Kong, der denne gang har fået følgeskab af Dixie Kong og Cranky Kong, på jagt efter bananer, guldmønter, puslespilsbrikker og de skurke som har startet hele balladen.

I stedet for at bruge tid på åbne 3D-verdner har man endnu engang valgt at lade sig inspirere af den originale Super Nintendo-klassiker, og holdt det hele på et 2D-plan. Donkey hopper, banker, ruller og basker præcis ligesom man kunne forvente det, og den præcise kontrol er der nærmest ikke blevet pillet ved siden sidst. I stedet er det udvidelsen af venne-staben, der giver nye kontrolmuligheder.

Ved at samle tønder med deres initialer på, har man således mulighed for at få følgeskab af de en af tre makkere, der glædeligt hopper op på ryggen af Donkey og tilføjer deres specielle egenskaber til hans repertoire. Diddy giver med sin jetpack mulighed for at hoppe lidt længere, mens Dixie både giver lidt ekstra hoppekraft og mulighed for at svæve afsted. Den næsten pensionerede Cranky Kong er dog den sjoveste, og bruger sin stok (selvom det ligner hans skæg) som kængurustylte. Det giver både ekstra hoppekraft og gør makkerparret usårligt over for alskens forskellige farefulde underlag, så længe man bare har timingen i orden.

Og netop de farefulde underlag er der mange af. Faktisk er der mange af nærmest alle typer for farer, for ligesom sin forgænger viser Tropical Freeze sig også at være lidt af en udfordring for selv garvede platformspil-fans. Udvikleren har ganske vist forsøgt at bløde det hele lidt op, og derfor vil man denne gang opleve hvordan hele den første verden tager sig tid til at introducere de forskellige mekanikker og lader spilleren eksperimentere med dem. Det ændrer sig dog radikalt, så snart man betræder den første bane i verden to.

Som Rasmus dengang skrev i sin anmeldelse af Wii-originalen, skal man ikke lade sig narre af det venlige udseende, for også Tropical Freeze forventer næsten perfekte hop, en timing der sidder lige i skabet og en enorm mængde tålmodighed, da man vil skulle gentage de samme udfordringer igen og igen.

Belønningerne er dog flere, og man har sørget for at proppe hver bane med hemmeligheder og spandevis af lokkende dingenoter. Uanset om det er fordi man samler klaser af bananer op i rækkefølger og bliver belønnet med guldmønter, eller det er fordi man banker løs på et vakkelvornt underlag og falder ned i en bonusbane, har man altid indtrykket af at der gemmer sig langt mere end hvad man ser ved første gennemspilning. De godt gemte pusslespilsbrikker, bekræfter blot dette.

I modsætning til sidst, støder man dog på væsentligt flere situationer, hvor man på det nærmeste ikke har nogen jordisk chance for at reagere på situationen. Det betyder at den eneste måde at overkomme adskillige af udfordringerne på, er ved at gentage dem indtil man nøje kan huske hvad der kommer til at ske, og den slags går alvorligt ud over frustrationsniveauet, og dermed lysten til at spille videre.

Problemet er forsøgt opvejet på flere forskellige måder. Den mest åbenlyse er at man får enormt mange ekstra liv, men selvom man ikke skal forvente en Game Over-skærm, er det stadig en exceptionelt svag løsning på problemet. Den anden er tilføjelsen af Funky Kong, hvis varesortiment, der blandt andet består af unikke balloner der kan redde Donkey fra afgrunden eller give ham en ekstra luftforsyning under vandet, har erstattet den såkaldte Super Guide.

Den sidste hjælpende hånd er muligheden for en slags tag-team-specialtricks, hvor alle fjenderne på skærmen kan forvandles til guldmønter, guldhjerter (der giver mere helbred) eller balloner, alt efter hvilken partner man har på ryggen. Ingen af disse løsninger dæmper dog frustrationen, og det havde været langt mere effektivt, hvis udvikleren i stedet havde pacet banerne bedre, for helt at undgå problemet.

Kan man tæmme sin frustration, er hver og en af de mange baner i Tropical Freeze dog en fornøjelse at bevæge sig igennem. Kreativiteten er stor, og uanset om det er skovområder i flammer, eller om man forsøger at klare sig igennem bayersk-inspirerede alpeverdner, der emmer så meget af Oktoberfest-stemning, at man næsten har lyst til at finde sine lederhosen frem, bliver man altid lige nødt til at se den næste bane.

Fjenderne er er næsten ligeså inspirerede, og selvom det fra start smager en smule af genbrug, er det svært at gemme smilet, når man senere støder på ild-fnysende vildsvin i XL-størrelse, eller viking-pingviner som tydeligvis har husket at spise deres vitaminer. Bedst af dem alle er dog de bosser, der venter for enden af hver verden, og selvom frustrationen igen vil melde sig her, da de alle skal besejres gennem flere forskellige niveauer, er de alle både kreative og fulde af personlighed.

Uanset de forskellige nyheder, den store kreativitet og den flotte grafik, sidder man dog uomtvisteligt med en følelse af at have set det hele før. Da Nintendo og Retro Studios oprindeligt stor klar til at offentliggøre deres nyeste projekt, var forventninger store. Den primære respons, efter at have set den første trailer af Tropical Freeze, var dog en forundring over hvad de havde brugt den lange udviklingstid på, da efterfølgeren nærmest så identisk ud med Wii-originalen - det indtyk har ikke ændret sig efter jeg nu har siddet med det færdige spil i længere tid.

Misforstå mig ikke, for der er ikke nogen tvivl om at grafikken er blevet peppet væsentligt op, at banerne er mere kreative end sidst, og at der generelt er mere at give sig i kast med. Alligevel føles det hele som en slags forfinet Donkey Kong-svar på New Super Luigi U, og på trods af spillets mange kvaliteter og underholdningsværdi er det en smule skuffende, når det nu er en af Nintendos mest talentfulde udviklere der har været i gang.

Donkey Kong Country: Tropical Freeze er et underholdende platformeventyr, der i størstedelen af spilletiden overbeviser med flot grafik, masser af personlighed og en skyhøj udfordring. Det spænder dog også ben for sig selv med en skidt pacing, og så vil det føles meget bekendt for de der gav sig på eventyr med Donkey Kong på Wii. Savner du også lidt mere kvalitetsindhold til din Wii U, og har du måske endda en forkærlighed for platformspilsgenren, kan du dog sagtens give dig i kamp med viking-pingvinerne og deres is-magi.