Dansk
Gamereactor
nyheder
Grand Theft Auto IV: Episodes from Liberty City

Domstol kræver GTA forbudt

Brasilianere er gale i skralden

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

En brasiliansk domstol har afgjort at Grand Theft Auto IV: Episodes from Liberty City indeholder et nummer, der krænker en brasiliansk komponists ophavsret, og har krævet spillet forbudt - på verdensplan.

Påstyret handler om nummeret Daniel Haaksman - Kid Conga feat. MC Miltinho, der kan høres på en natklub i The Ballad of Gay Tony - en af de to DLC-pakker til Grand Theft Auto IV, der blev udgivet selvstændigt under navnet Episodes from Liberty City.

Nummeret indeholder angiveligt et uautoriseret sample fra 'Bota o Dedinho pro Alto', skrevet af den brasilianske komponist Lourenço da Silva, der er far til MC Miltinho.

Rockstar har fremlagt dokumenter, der giver dem tilladelse til at bruge nummeret i spillet, men disse dokumenter er ikke underskrevet af sagsøgerne.

Domstolen har dømt Rockstar til at trække spillet tilbage på verdensplan, og vil ligeledes have digitalt salg af pakkerne droppet. Rockstar står til bøder på omkring kr. 16.000 for hver dag spillet stadig er til salg.

Rockstar har endnu ikke kommenteret på dommen.

Grand Theft Auto IV: Episodes from Liberty City

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold