Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

DJI Osmo Action 3

DJI må siges at have fart på i disse dage, og har begået et action-kamera, der virkelig kan noget.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

DJI laver de bedste droner i verden, og ikke bare det, de ved gennem arbejdet med deres droner præcis hvordan man skal skære en kameralinse og dertilhørende software, der sikrer skarpe optagelser under ringe lys- og stabilitetsforhold. Derfor er de solidt positioneret til at anfægte GoPros etablerede trone, ja, det har de faktisk gjort i nu tre omgange.

Osmo Action 3 hedder det nyeste skud på stammen, og lad os bare få det af vejen først; et nyt Osmo Action 3 vil stå dig i cirka 2800 kroner, hvorimod det nyeste GoPro Hero 11 skal koste dig hele 1600 kroner. Det er en ret konkret besparelse.

Så hvad "sparer" du på? Ja, du får en GoPro-lignende størrelse på 70.6x44.2x32.8 millimeter og 145 gram vægt. Det er vandtæt ned til 16 meter, har et relativt lækkert 2.25 tommer display bagpå, og et 1.4 tommer display foran og du får sågar både en sugekopmontering og et beskyttende exoskelet med i æsken. Av for den.

DJI Osmo Action 3

Selve linsen er er en 1/1.7 tommer CMOS-sensor med en FOV på 155 grader, som virkelig kan give de der ultra-wide fiskeøjeoptagelser du kender fra den slags action-kameraer, og som kan skyde i op til 4000x3000. Det giver adgang til 4K i op til 60fps, eller eksempelvis 2.7K i 120fps til slow-motion. Der er også mulighed for at optage i 4K/120fps i en særlig slow-motion indstilling, der dog slår nogle andre ting og sager fra.

Dette er en annonce:

Udseendemæssigt er der ikke decideret tale om en GoPro-klon, hvor særligt den store cirkulære frontlinse skiller sig ud, men der er ingen tvivl om hvor inspirationen er hentet fra, særligt når nu det tidligere Action 2-kamera havde en helt anderledes formfaktor, og var generelt mere rektangulær i statur. Men det hele er bundsolidt og pålideligt konstrueret, og særligt den magnetiske klip nedenunder, der tillader let øjeblikkelig montering, er en skøn tilføjelse.

Som du kan se ovenover så er der ikke rigtig nogle teknikaliteter der mangler, og selvom at DJI's designfilosofi her er en kende konform, så leverer de hvor de skal. Den magnetiske montering er ikke bare smart, det førnævnte frontdisplay er faktisk touch-sensitivt, som betyder at du kan indstille kameraet imens du arrangerer dit frame. Men nu hvor vi er ved det tekniske, så synes jeg stadig at der burde være en smule indvendige opbevaring også, så kameraet reelt er brugbart inden man ofrer flere penge for et godt microSD-kort.

DJI Osmo Action 3

Så hvordan ser det hele ud? Jo, 4K/120fps, eller 4K/60fps hvis du skal bruge optagelserne sammen med klip optaget fra andre enheder (som vi eksempelvis skal med vores EV Hour-videoer) ser ganske fine ud. Jo, skarpheden fra GoPros 5.3K-indstillinger mangler, men til gengæld er alle optagelserne uhyre stabile, og den store CMOS-sensor er ret dygtig til at drage lys ind. DJI selv vægter farvekorrekthed enormt højt, og det kan mærkes, for de optagede sekvenser i Adobe Premier havde lave afvigelser, "punchy" farver, og stod perfekt overfor de droneskud vi løbende optager fra den DJI Mini 3 Pro vi også bruger i den forbindelse.

Dette er en annonce:

Desuden har Osmo Action 3 præsteret ganske glimrende når det gælder batterilevetid. DJI lover op til 160 minutter fra det 1770mAh batteri du får med, og det er naturligvis eksternt, så det kan udskiftes løbende. Det lader også ekstraordinært hurtigt, og en standard USB-C lader får batteriet fra 0-80% på noget der ligner 20 minutter.

Faktisk var dette en ret positiv oplevelse alt i alt. Solide optagelser, overraskende god lyd fra mikrofonerne i selve enheden, glimrende stabilisering, fin DJI MIMO app og god batterilevetid. Ja, det er en mere konform, GoPro-lignende formfaktor, men faktum er at DJI, udover den lidt lavere opløsning, giver dig mere, for et signifikant mindre beløb.

DJI Osmo Action 3
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
DJI Osmo Action 3

DJI Osmo Action 3

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

DJI må siges at have fart på i disse dage, og har begået et action-kamera, der virkelig kan noget.



Indlæser mere indhold