Så er der så sandelig gode nyheder for alle dem der ejer en Xbox One og har hang til gode rollespil. Selvom Larian Studios allerede har bekræftet, at deres højt elskede Divinity: Original Sin II kommer til konsollerne til august, så kan Xbox One-ejere prøve spillet af lang tid før, faktisk allerede fra i morgen af.
Via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor har Larian og Microsoft afsløret, at Divinity: Original Sin II ankommer på Xbox Game Preview i morgen d. 16 maj. Denne version indeholder spillets første tre timer.
Vælger du at købe spillet nu, så får du også hele spillets første akt før udgivelsen i august, som udgør omkring 20 timer ifølge Bandai Namco.
Du kan se mere via traileren herunder.