Dispatch

Det var ved The Game Awards 2024, at vi første gang fik et glimt af Dispatch. Dengang tog jeg mig ikke rigtig tid til at finde ud af, hvad det præcist var, men tænkte bare: "det her ser da fedt ud - det må vi holde øje med". For det ser virkelig godt ud, selvom de sekvenser man oplever uden for computerskærmen (som er din primære arbejdsplads i spillet) mere eller mindre er interaktive cutscenes med dialogvalg. Men det fungerer faktisk rigtig godt, når det samlede kvalitetsniveau er så højt - nærmest tårnhøjt.

Til at starte med er det utroligt flot, og stilen er vanvittigt dragende - som en blanding af Pixar og Into the Spider-Verse, cirka. Og så er der stemmeskuespillerne, som bærer hele spillet på deres skuldre. Når 75% af al interaktion foregår via en radio, gælder det om, at stemmerne virkelig sidder i skabet - og det gør de her. Det er en prominent liste af skuespillere, der har lagt stemme til Dispatch, hvor Aaron Paul (Breaking Bad) spiller hovedrollen Robert Robertson/Mecha Man. Vi har også Jeffrey Wright, som vi for nylig så i The Last of Us-serien, og Matthew Mercer og Laura Bailey, som er nogle af de største navne i branchen. YouTuberen JackSepticEye dukker endda op som stemmen bag Punch-Up, en af heltene i det team, du skal kommandere.

Ja, for det her er ikke et klassisk superheltespil - i hvert fald ikke i starten. Jeg har kun spillet første kapitel, så jeg ved ikke, hvordan historien udvikler sig, men i begyndelsen handler det om at sikre, at de rette helte er det rette sted på det rette tidspunkt. På computeren, man arbejder ved, ser man et kort over en del af byen, og når folk ringer ind og beder om hjælp, gælder det om at matche situationen med den rette helt. En lille dreng, der skal reddes ned fra et højt træ, kræver for eksempel en atletisk helt, der samtidig ikke skræmmer livet af barnet. Andre opgaver kræver intelligens, og nogle kræver fart - så man hurtigt kan komme frem og få klaret ærterne.

Når man klarer opgaverne, udvikles heltenes evner også. Man finder hurtigt ud af, at nogle fungerer bedre sammen, mens andre er mere egnede som ledere. Der er mange kombinationer og synergier at opdage, og det er ikke altid, det er positive effekter - nogle minder nærmest om bivirkninger fra forkert medicin.

I det afsnit, jeg har spillet, er man chef for Invisigal - en heltinde, der overraskende nok kan gøre sig usynlig, Malevola - en dæmon fra "the down under", Punch-Up - den lille, men karismatiske strongman, og Sonar - en flagermus i jakkesæt med stor intelligens, men som også kan forvandle sig til et flagermusmonster, som en slags varulv. Derudover er der Golem, Coupé, Flambae og Prism - blandt andre en fyr med hedt temperament, der bogstaveligt talt står i flammer, og en kvinde, der kan bøje lys og virkelighed omkring sig som en prisme. Det er en farverig flok med store personligheder, som hele tiden kommenterer på dit arbejde. Men da det er dit team - og det er din første dag på jobbet - er det ikke noget A-hold. Faktisk heller ikke et B-hold... det er "Z-team", du har ansvaret for.

Jeg er nysgerrig. Jeg vil vide, hvad Dispatch ellers har i ærmet, for jeg har svært ved at tro, at de ikke gemmer på et par esser under spandexdragten. Hvis det viser sig, at det eneste gameplay i hele spillet er at sende helte rundt via et computerskærmbillede, vil jeg blive både overrasket og skuffet. Jovist, den del fungerer også, men jeg har svært ved at forestille mig, at det er sjovt i 10-15 timer. Vi får se - men én ting er sikkert: Dispatch er hamrende lækkert og virkelig velfungerende.

Hvornår det udkommer, ved vi ikke endnu - det eneste, der er meldt ud, er, at det er planlagt til udgivelse i 2025 til PC og konsoller. Diffust, bevares, men det må vi leve med, mens vi spændt venter på at se, hvad AdHoc Studio til sidst har at byde på.