
Dishonored viste sig at være en af årets store overraskelser, og mange kunne slet ikke få nok af eventyrets unikke verden. Derfor kan man nu også glæde sig over at den seneste DLC-pakke er landet på Steam og har fået navnet Dunwall City Trials.
Indholdet består af ti nye baner der er opgjort som tests i kamp, snigeri og mobilitet, hvor det naturligvis er op til dig at kombinere de mange evner på snedig vis, for at slippe igennem på bedst vis. Andetsteds er her også blevet fyldt på med en slags Horde-mode, hvor du kan bevise at du er bedre end vennerne, ved at sætte dit navn på highscore-listerne.
Prisen er på £3.49 (eller cirka 35kr) og du skulle som sagt, kunne købe og hente hele pakken mens du læser det her.