Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dirt 5

Dirt 5

Gamereactors bilspilsekspert er ikke synderligt begejstret for Codemasters seneste.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Jeg har svært ved at komme på en udvikler/udgiver, der er mere ujævn i deres kvalitetskontrol end Codemasters er. Fra det fantastiske Dirt Rally til det middelmådige Onrush, fra det konsekvent mesterlige Dirt Rally 2.0 og nu til Dirt 5, som står lysende som en af årets absolut største skuffelser. Personligt forstår jeg bare ikke hvordan det her overhovedet kan ske. At et erfarent studie, med årtiers erfaring i genren, kan snuble så groft som de har gjort her. Jeg siger det her for at pointere, at Codemasters kan lave fantastiske ting, men det her er ikke blandt dem.

Først og fremmest så lad mig lige slå fast, at Dirt 5 ikke har noget som helst til fælles med tidligere spil i samme serie. Denne gang har de tidligere Motorstorm-udviklere valgt at bruge deres egen, hjemmestrikkede grafikmotor, og ignorerer derfor Codemasters' ret pålidelige og velsammensatte Ego-grafikmotor. Dette føles en kende bizart. Dirt 5 er derudover struktureret ligesom Dirt 2, hvor du som håbefuld og naiv grønskolling får hjælp af en mentor, der guider dig igennem en sæson fyldt med diverse løb på et udvalg af overflader, men alle de aspekter der netop gjorde Dirt 2 ekspansivt og inklusivt, ja de mangler her. Der er ikke noget gammelt, rustent og støvet mobilehome, ikke noget nubret kort du tager frem for at få et overblik over weekendens løb, ingen karakter at relatere til eller nogen som helst form for atmosfære. Hvad du i stedet får en skrigpink kalender der giver dig en oversigt over alle sæsonens begivenheder, og Troy Baker i rollen som den professionelle AJ, der gør alt hvad han kan for at give spillet en rigtig "bro-dude"-atmosfære.

Dirt 5
Dette er en annonce:
Dirt 5Dirt 5

Baker, trods alt hans talent, formår dog ikke at lykkedes med denne mission. Selve layoutet føles fladt og stift, og AJ's overlevering af replikker føles ganske forceret, en billig måde at introducere lidt definerbar karakter til hele den narrative opsætning, der dog ikke rigtig går. Løbene er opdelt i en række forskellige kategorier, men selv hvis bilerne har deres egen distinkte klasse, så er der ikke megen forskel på dem. Det handler alt sammen om at smadre sig op forrest i feltet, uden et umiddelbart behov for reel manøvrering, og så på den måde indsamle point til at låse op for nye løb. For det meste foregår disse løb i bjerge og i bakker, som betyder at, ligesom i Onrush, at du oftest befinder dig i luften. Det gør som sådan ikke så meget, men selve udlægningen af ruten, og den specifikke vej du befinder dig på, er alt for snæver til den fysik Codemasters selv har implementeret. Ikke bare det, hver eneste bil i Dirt 5 understyrer også i hjørerne, som ikke ligefem stemmer overens med et arkadebilspil, og det gør det mildest talt frustrerende det meste af tiden.

Dog skal det siges, at det at tage et sving på bred vis er en integreret del af rallykørsel, og det er særligt en afgørende del af Dirt-serien. Men her straffes du får at drifte, i stedet for at blive belønnet. Jo, det kan naturligvis ske, og du kan kaste din bil rundt i hjørnerne og opleve at bagenden sparker ud på den rigtige måde, men du taber alt, alt for meget fart i processen, og Dirt 5 får hurtigt slået fast, at det ikke er sådan her du faktisk vinder. Faktisk, hvis du gør det, ser du hurtigt dine AI-modstandere kaste sig forbi dig, og det giver bare ikke rigtig nogen mening. Og når nu vi er ved AI'en, så er der her "rubber-banding" af værste skuffe, altså at selv når du kører overlegent, og ligger dig lunt i svinget, så "skubber" spillet modstanderne helt op bag dig, for at skabe pseudo-konkurrence og pres. Flere gange oplevede jeg, at en bil torpederede forbi mig med 600 kilometer i timen lige inden målstregen, og det var umuligt at forstå hvorfor.

Som jeg skrev så understyrer bilerne en hel del, men de mangler også moment. Codemasters Chestshire har gjort et ret ringe stykke arbejde i forhold til at skabe en balance imellem moment og den såkaldte "peak effect", som gør bare det at køre generelt i Dirt 5 frustrerende. Kender man biler, og har købt løb på professionelt plan, som jeg har (flex), så ved man at det at føle en forbindelse imellem overflade og dækkene er noget af det mest afgørende og tilfredsstillende, men er der situationer hvor det nærmest er umuligt at få alle fire dæk til at komme i kontakt med overfladen på samme tid. På mærkværdig vis har Codemasters her lænt sig i simulationsretningen, men uden rigtig at forstå hvordan biler fungerer. Du oplever derfor momentbaserede udskridninger ofte, selvom det her er et arkadebilspil. Inklusivt? Nej. Og realistisk er det heller ikke. Og lad mig igen slå fast, Dirt 5 er fyldt med farver, eksplosioner og ivrige tilskuere, men takket være det skæve moment, og understyringen, så går det faktisk langsommere end man skulle tro. Det er vist ikke pointen med et arkadebilspil.

Dette er en annonce:
Dirt 5
Dirt 5Dirt 5Dirt 5Dirt 5

Og det fortsætter desværre, for grafikken er heller ikke synderligt imponerende. Vi har testet spillet på PlayStation 4-primært, som betyder at betragtninger om next-gen-versionerne ikke er en del af den her anmeldelse. Lad mig skynde mig at sige, at jeg ville ønskede at elske Dirt 5, men der er bare ikke meget her at elske. Banerne er grynede og brune, bilmodellerne er ekstremt middelmådige og selvom der er nogle ret fede Ray-Tracing-effekter i vandpytterne, samt på isede overflader, så er det svært at se nogen bliver imponeret over udseendet på de nuværende platforme. Faktisk ser Dirt 4 en del bedre ud på mange måde, og Dirt Rally 2.0 ser meget, meget bedre ud.

Lad os dog slutte med de få ting der faktisk imponerede mig. Selve præsentationen er visuelt overdrevet, og overdådig som resultat, men det bliver alt sammen lidt for meget, og når loading-tiderne på de nuværende konsoller samtidig er alt for lange, og selve løbene er kedelige og sløve, jamen så bliver det altså meget, meget svært at anbefale. Jo, split-screen fungerer fint, men det er næsten også det. Det værste er dog, at Codemasters er uhyre dygtige, og burde vide bedre. Selv Dirt, Dirt 2 og Dirt 3 var alle habile arkadebilspil, hvor de havde styr på sagerne. Hvordan det er gået så galt her, er svært at sige.

HQ
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
Solid musik, responsive menuer over hele linjen.
-
Ringe lydeffekter, kedelige baner, relativt grim grafik, forfærdelig kollisionsfysik.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

4
Dirt 5Score

Dirt 5

ANMELDELSE. Skrevet af Petter Hegevall

Gamereactors bilspilsekspert er ikke synderligt begejstret for Codemasters seneste.



Indlæser mere indhold