Diablo IV

Jeg elsker Diablo-serien. Jeg har spillet dem alle siden det første spil blæste mig bagover, takket være en sund kombination af tilfældigt generede baner og store mængder loot. Jeg kan huske at jeg og min bedste ven sad på et mørkt værelse med vores Pentium PC'er, billige chips fra Brugsen, og alt for lidt søvn. Det var tider. Her 27 år efter udkommer det fjerde spil i serien, efter en lang udviklingtid, som er sket sideløbende med at Blizzard har mistet meget af deres image hos især PC-spillere, efter deres nu legendariske annoncering af Diablo Immortal, og udgivelsen af Warcraft III: Reforged, som vi jo alle ved, ikke gik helt efter planen. Spørgsmålet er så bare om dette fortsætter den nedadgående spiral, eller er dette en god gammeldags "redemption story"?

Inden jeg starter, så vil jeg lige sætte rammerne for anmeldelsen, da Blizzard har pålagt mig, at jeg ikke spoiler historien i denne anmeldelse. Derfor vil jeg ikke komme med detaljer om plottet, men bare henvise til historien generelt, og mit overordnede indtryk af denne, uden at komme ind på detaljer der kan ødelægge noget for nogen.

Jeg har faktisk holdt mig lidt væk fra medierne i forhold til Diablo IV, mest fordi jeg ligesom så mange andre har mistet tiltroen til Blizzard på det seneste. Jeg var dog rigtig glad for Diablo II: Resurrected, så jeg var mildt optimistisk for det fjerde spil i serien, men heller ikke mere end det. Jeg vil dog allerede nu sige at Diablo IV viser, at Blizzard ikke helt har mistet deres evner i forhold til at udvikle storslåede AAA-spil, og de har holdt sig meget tro imod den formel, der har gjort serien så legendarisk. Det ser man også når man logger ind i spillet første gang, hvor alle karaktererne står rundt om et bål, som man også har set det i de tidligere spil. Der er fem klasser at vælge mellem; Barbarian, Druid, Necromancer, Rogue og Sorcerer. Disse fem klasser vil nok virke meget genkendelige for mange fans af serien, og viser allerede her, at det her er et spil der er tro mod sine rødder, hvilket er virkelig fedt. Denne røde tråd føler man virkelig hele vejen igennem spillet, og det er lige som det skal være. Noget nyt er dog at man kan tilpasse sin karakters udseende, hvilket man ikke har kunnet før, men det passer godt med trenden indenfor rollespilsgenren generelt, hvor man næsten har alt for mange muligheder, for at lave lige præcis den karakter man ønsker. Det er ikke den mest avancerede suite, men den fungerer, og for mig er det det vigtigste.

Når man så logger ind i spillet, får man smidt en masse historie i nakken, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, men når man får kontrol over sin karakter, ser man at alt er som man husker det. Man ser sin karakter oppefra i en isometrisk vinkel, og man skal så løbe ud i sneen, hvor man møder sin første fjende, som er en ulv. Jeg valgte Barbarian, men jeg prøvede alle fem klasser, og efter at have nakket et par ulve, blev jeg Level 2. Dette gav mig så mulighed for at se spillets Skill Tree for første gang. Evnerne for de fem klasser vil virke meget genkendelige for gamle Diablo-fans, da de i brede træk spejler dem vi så helt tilbage i 2'eren. Det er en kavalkade af Diablos "greatest hits", hvad evnerne angår. Har man haft nogle favoritter i tidligere spil, så er de med sikkerhed med her. Jeg valgte Frenzy og Whirlwind til min Barbarian, som jeg kaldte Binky, for man kan ikke forstille sig et mere maskulint navn til en kvindelig, brovtende barbar, med sitrende muskler og aggression i øjnene. Passive og aktive evner er blandet sammen, og er opdelt i klumper, som har hvert sit fokus. Hos Barbarian-klassen er det basisevner, som man får fra starten. Derefter kommer der våbenevner og defensive evner, og så videre. Disse mere avancerede dele af ens Skill Tree låser man op for ved at bruge point, ligesom man kender det fra andre spil i serien. Det virker som det skal, men jeg følte ikke det var helt så overskueligt som tidligere, da man ikke kan se hele træet. Man skal nemlig bruge musehjulet for at bevæge sig op og ned i træet, og jeg savner lidt at man kunne se det hele på en gang. Det er en lille ting, men jeg synes det er synd at overskueligheden er væk.

Evnerne er dog rigtig sjove, og de mest spændende kan modificeres af det loot man finder undervejs. Så har man den evne der hedder Ground Stomp, som gør at monstrene ikke kan bevæge sig i et par sekunder, så kan man med det rigtige udstyr tilføje et lille jordskælv, der gør at monstrene også tager skade, mens de er bedøvede. Alt legendarisk udstyr har disse modifiers, og det er vildt fedt, den måde som evner og udstyr har synergi med hinanden. Jeg fandt for eksempel udstyr der gjorde at min Whirlwind udløste små tornadoer, og trak monstrene ind mod mig, hvilket var perfekt, da jeg ville have så mange af dem så tæt på mig som muligt. Det gør samtidig også at et Legendary drop betyder en del mere - det er både en basale stat-forøgelse, men også en ændring af den måde du forstår din karakter på. Det betyder også at ens loot er klassespecifikt. Så hvis du er Barbarian, vil der sjældent droppe buer og lignende. Dette gjorde hvert drop super spændende, og man får en del legendarisk udstyr allerede fra level 20 og frem. Så man lærer hurtigt at eksperimentere, da man måske får et fedt sværd, som gør man får lyst til at prøve en evne, som passer til våbnet. Her er Diablo IV heldigvis meget fleksibelt, fordi man for et lille beløb kan få sin point refunderet, så man kan eksperimentere med forskellige opsætninger af sin helt, hvilket er så fedt, og som jeg benyttede mig af ofte.

For eksempel var Grund Stomp ikke noget jeg havde planlagt at bruge, men da jeg fandt en vildt god hjelm, som havde jordskælvsmodificeringen på sig, så tænkte jeg, at den passede glimrende til mit Whirlwind build. Jeg elskede denne eksperimenterende og legesyge tilgang, og hvor nemt spillet gjorde det for mig at tænke ud af boksen. Disse modifikationer kan man også finde ved at gennemføre Dungeons, som der er mange af i Diablo IV. På kortet kan man med ens markør, se hvilke modifikationer man får, og hvilken klasse de passer til. Når man så har gennemført hulen, vil man kunne komme modifikationerne på sit udstyr, også selvom det ikke er legendarisk loot. Desværre ser man også Diablo IV's største fejl her, for de her Dungeons er alle bygget op på samme måde. Man skal kæmpe sig ind i hulen, indtil man møder en barriere eller dør. Den skal man så låse op for, og så ender det hele med en halvsvær boss, hvorefter man bliver tildelt ens modifikationen. Alle Dungeons er sådan desværre, og der er ikke tænkt på at gøre det spændende eller varieret. Det er genbrug når det er værst, og det gør Diablo IV alt for meget generelt, men mere om det senere.

Diablo-serien handler først og fremmest om loot, og der er i Diablo IV mange måder at få en masse af det. Man kan her mærke at Blizzard har kigget meget på Diablo III, for når man bare nakker almindelige monstre, er det for det meste kun Elite-enheder, der dropper udstyr sådan helt generelt. Heldigvis er der mange af disse lidt stærkere modstandere, som med sikkerhed dropper grej. Der er også Events, som spillet kalder dem, hvor man skal leve op til visse mål. Det kan være man skal slå en vis mængde monstre ihjel tæt på nogle søjler, eller overleve bølger af monstre. Lykkedes det får man en skattekiste som er fyldt med guld og en masse udstyr. Lykkedes det ikke, får man stadig en skattekiste, men den er ikke lige så fyldt. Det vil nok virke ganske bekendt for spillere af Diablo III, og det fungerer også glimrende her. Dog er der igen meget genbrug, og man ser meget tit de samme begivenheder, hvilket er lidt kedeligt. De store skattekister kan droppe noget, der hedder Oboler, som man kan får udstyr for, og det fungerer som gambling i de tidligere spil i serien. Forskellen er her, at man nok får en legendarisk ting, for hvert fjerde udstyrsstykke man køber, så det er en fed måde at få godt og nyt udstyr på. Så der er loot i stride strømme til dem der elsker at grinde, hvilket også inkluderer mig. Man kan også opgradere eksisterende udstyr ved smeden igennem materiale man får ved at lade ham ødelægge det man ikke har brug for. Også ligesom i Diablo III. Man kan godt mærke Blizzard har valgt og vraget mellem hvad der virkede og ikke virkede i de foregående spil, derfor er der også kun ædelsten tilbage.

Når man så har kæmpet sig igennem historien, som er meget lang, så får man adgang til to nye sværhedsgrader, som åbner op for nye muligheder for at få loot. Når man når level 50, stopper man med at få point, og begynder i stedet at få Paragon Points, som giver ens karakter mere styrke, Wisdom eller Intelligence. Man stiger stadig i level, men for hvert niveau man når, får man fire Paragon Points, som basalt set bare gør en stærkere og stærkere. Dette er også nødvendigt, når man efter at have klaret historien, får adgang til en masse nyt indhold, som i bund og grund handler om at få mere loot. Der er begivenheder som World Bosses, som man kan påtage sig med andre spillere, det er Helltides, som gør dele af kortet ekstra udfordrende, men som også er fyldt med loot-muligheder, og der bliver låst op for stærkere og bedre udstyr, så man hele tiden kan udvikle sig, og blive stærkere. Man låser op for de tidligere nævnte Dungeons, som bliver til Nightmare-versionen af dem selv, så der er meget at tage fat i efter spillet er slut. Og så er der også lige de, og jeg overdriver ikke, 250 sidemissioner som man kan påtage sig. De er ret simple for det meste, men de har alle en lille historie forbundet med dem. Der er overvældende meget at lave når spillet er slut.

Som nævnt foroven er der over 250 sidemissioner i Diablo IV, og det ville ikke være muligt, hvis ikke spillets var var decideret enorm. Jeg tror at alle de foregående spils maps kunne være her, det er fjollet. Der er masser af byer, og da jeg havde gennemført Diablo IV efter 60 timers spil, havde jeg kun set lidt over halvdelen af kortet. Heldigvis får man en hest, som bare pløjer igennem fjenderne, når ens mål er for lange væk. Jeg havde i min vildeste fantasi ikke regnet med at spillet ville være så stort. Det har så den bagdel at der er en del genbrug som nævnt, for kortet har tydeligvis været så stort at Blizzard har haft svært ved at fylde det med meningsfyldt indhold. Heldigvis er grafikken i Diablo IV enormt smuk og stemningsfyldt, til en grad hvor man forundres over den detaljegrad der er i alting. Når det regner, kommer der små vandpytter, som regnen laver små ringe i. I kirker er der klinkerelieffer, hvor hver eneste klinke skinner i solens, eller månens, lys. Derudover er stemningen i spillet meget mere gotisk og mørk, og mindre tegneserieagtig, som i Diablo III, Hvis man tager stemningen fra Diablo II, så har man et godt billede af hvad Blizzard har forsøgt at opnå. Musikken er også super fed, og stemningsfyldt, og stemmeskuespillet er godt, uden at være prangende. Det er en oplevelse at være i Sanctuary, for man føler virkelig at det er et levende og detaljeret sted, som har en lang historie man kan opleve på egen krop.

Så Blizzard har i mine øjne frelst deres omdømme med Diablo IV. Det er et fantastisk spil, med mange hundrede timers indhold, og har man en flok venner, så er det her fantastisk underholdning, og jeg kan ikke vente til de får fingre i spillet også, så jeg kan vende tilbage til Diablo IV's detaljerede verden, og al den loot jeg kan spise.