Deus Ex: Mankind Divided

Jeg glemmer aldrig første gang jeg spillede det oprindelige Deus Ex-spil da det udkom tilbage i år 2000. Det var første gang jeg havde oplevet et spil, der lod spilleren træffe sine egne valg i forhold til hvordan man ønskede at takle de forskellige situationer, og hvor gameplayet kunne ændre sig markant ud fra ens beslutninger. Ville man spille det som et helt normalt førstepersons skydespil, eller foretrak man at snige sig udenom konflikterne? Man kunne sågar også helt undgå konflikterne i visse situationer, hvis blot ens taleevner var gode nok. Det var revolutionerende at opleve dengang, og jeg har været fan af serien lige siden. Det var derfor med spænding at jeg tog til et særligt arrangement i København, hvor jeg ville få lov til at prøve Deus Ex: Mankind Divided, der er det kommende spil i serien.

Deus Ex: Mankind Divided er en direkte efterfølger til Deus Ex: Human Revolution, der i sig selv var forløber til de to første spil i serien. Vi trækker atter i skoene som Adam Jensen, som denne gang befinder sig i en langt mere fjendtlig verden, grundet befolkningens voksende frygt overfor mennesker der har fået foretaget opgraderinger af deres kroppe. Dette skyldes en mystisk hændelse, der er sket mellem det foregående spil og dette, kaldet "the Aug incident", hvor alle med mennesker med mekaniske forbedringer pludselig gik amok og begyndte at dræbe alle omkring sig. Hvorfor denne hændelse fandt sted ved folket ikke, og de er derfor af gode grunde utrygge omkring folk som Adam, der med sine metalliske arme ikke ligefrem kan skjule sine opgraderinger. Man skal derfor som spiller lære at begå sig i en spilverden, hvor en slags "mekanisk apartheid" finder sted.

Da jeg først gik i gang med spillet, kastede jeg mig over den rigtigt fine tutorial-mission, for lige at komme tilbage ind i rytmen med spillet. Missionen var godt strikket sammen, da den tillod nye spillere at bekendtgøre sig med styringen og spillets mekanikker, og da den alligevel indeholdte tilpas meget historie til at garvede spillere af serien ikke kom til at kede sig. Selve måden missionen kunne gennemføres på var dog en smule lineær, hvilket man kan forvente af en bane, der skal lære en hvordan man benytter sig af specifikke mekanikker i spillet. Men jeg blev alligevel en smule nervøs for hvorvidt Mankind Divided måske havde mistet lidt af sin åbenhed, når det kom til hovedspillet. Jeg valgte dog at holde fast i optimismen, da Eidos Montreal før har bevist, at de ved hvordan man skal håndtere denne populære serie, så deres fans er tilfredse. Hele missionen kulminerer i noget af et action-brag, som jeg desværre ikke kan komme mere specifikt ind på, da jeg har fået strenge instrukser om ikke at måtte komme for meget ind på selve historien i spillet. Men jeg kan dog afsløre, at det også i denne ombæring ikke kun er ens valg af spillestil, der dikterer hvordan historien udvikler sig, men at det faktisk også kan have en effekt, hvis man ikke reagerer hurtigt nok i en given situation, uden det nødvendigvis resulterer i en Game Over-skærm.

Efter jeg havde gennemført tutorial-missionen, kastede jeg mig over selve hovedspillet, hvor jeg tog styringen af Adam i Prag. Her oplevede jeg heldigvis at min tidligere nervøsitet omkring lineariteten var ganske ubegrundet. Det var næsten overvældende hvor mange ting man kunne foretage sig i byen, hvor der selvfølgelig var hovedopgaver, der skulle løses, men også en svimlende mængde sideopgaver, der alle hørte rigtigt fint hjemme i universet. Nogle af sidemissionerne var også overraskende lange, hvilket i dette tilfælde var en rigtig god ting. For de var velkonstruerede og spændende, og de førte alle til, at Adams evner blev forbedrede, idet jeg tjente gode mængder XP ved at gennemføre opgaverne.

Som hub-område var Prag en ganske spændende by at udforske. Ud over de mange missioner man kunne klare, var selve stemningen i byen undertrykkende og dyster, og man kunne klart mærke, at man befandt sig i en verden, hvor der ikke var meget tillid blandt folk. Der var politiafspærringer overalt, og checkpoints som skulle passeres, og man var på intet tidspunkt i tvivl om, at det var mennesker som Adam, der var skyld i de hårde tilstande, ud fra de mange tilråb og den generelle holdning fra befolkningens side. Man irriteres lidt over den manglende tolerance, indtil det går op for en hvor virkelighedstro en reaktion det egentlig er, og man kan ikke lade være med at gøre sig tanker om de steder hvor folk udsættes for denne behandling i den virkelige verden, både historisk og i vores tid. Det har altid været en af seriens store styrker, at den får spilleren til at tænke lidt på den verden vi lever i, og Deus Ex: Mankind Divided er ingen undtagelse.

Nu nævnte jeg før, at jeg ikke må komme så meget ind på selve historien i spillet, hvilket denne preview-tekst nok bærer en del præg af, og det er svært ikke at fortælle mere specifikt om den, da den tegner til at blive en af de mest spændende, som serien har oplevet. Til gengæld kan jeg komme lidt nærmere ind på selve gameplayet, da dette også er et område, hvor spillet udmærker sig.

I bedste Deus Ex-stil er de mange gameplay-muligheder tilbage. Det er helt op til spilleren hvordan man når frem til sit mål, og måden man investerer sine skill-points på spiller igen en stor rolle. Ligesom i Deus Ex: Human Revolution fungerer skill-systemet ved hjælp af Praxis-kits, som enten kan optjenes ved at levelle Adam op, eller ved at finde dem rundt omkring i verdenen. Alle skills fra det foregående spil er tilbage, og Adam får tilmed adgang til nogle nye tricks, takket være et lille kunstspring i historien som jeg af gode grunde ikke kan komme nærmere ind på her. Noget nyt i skill-systemet er til gengæld at man nu skal administrere sit energiniveau, da de nye evner kan være meget drænende for Adam at have kørende i baggrunden. Derfor kan man nu deaktivere og genaktivere indkøbte skills som man lyster, for på den måde at finde den rigtige balance, og dette gør Adam langt mere fleksibel, da man nu kan justere sine evner, så de passer til den måde, man ønsker at gribe en give situation an på. Dette betyder også, at man ikke er lige så fastlåst i en bestemt spillestil, hvilket gav visse problemer i spillets forgænger. Det føles klart som om udviklerne har taget den tidligere kritik til sig, og skabt et langt bedre skill-system. Apropos problemer i spillets forgænger kan jeg også berolige med, at jeg fik bekræftet fra udviklernes side at eventuelle boss-kampe denne gang vil kunne gennemføres som man selv ønsker det, og ikke blot ved at skyde løs som en galning.

Der er så meget jeg gerne vil fortælle om hvad angår Deus Ex: Mankind Divided og ikke mindst den medrivende historie, men desværre må jeg ikke afsløre mere om spillet, end hvad jeg har gjort her. Det er i sidste ende nok også for det bedste, da dette spil i den grad er værd at opleve for sig selv, uden at man har for meget kendskab til de mange overraskelser, som spillet har at byde på. Er man fan af serien har man rigtigt meget at glæde sig til, og hvis man ikke har fået prøvet de tidligere spil, vil jeg nok anbefale at man i hvert fald bruger ventetiden på at få spillet Deus Ex: Human Revolution igennem, da hændelserne i det kommende spil kommer til at have en større effekt, end hvis man blot har læst sig til historien. Jeg glæder mig personligt meget til den 23 august, hvor spillet kommer på gaden, og jeg er sikker på at det vil blive modtaget med åbne arme af fanbasen.