The Beatles: Rock Band var et fremragende musikspil og en flot hyldest til en af de største grupper nogensinde, men det har ikke fået salgstallene til at gå gennem taget - det kan ejeren af Harmonix og MTV Games, Viacom, nu meddele. Firmaet siger at salgstallene absolut er flottere nu, men at de rammer firmaets egne forventninger. Som det er nu, så er det julemåneden, der skal sikre, at firmaet tjener pengene hjem eller måske endda får et lille overskud. Viacoms daglige chef Philippe Daumann sagde følgende:
"Økonomien bag Rock Band-serien bliver mere og mere positiv, men stigningen er ikke så markant som vi gerne havde set. The Beatles: Rock Band fik en god lancering, men det er klart, at det er julesæsonen, der starter her i november, der afgør udfaldet. Vi har, sammen med butikkerne, tænkt os at bruge flere penge på markedsføring af produktet i den kommende tid."
Hos analytikerne mener man, at det langsomme salg skyldes en dalende interesse i musikspil generelt, ligesom man forventer, musikspil med instrumenter, der koster mere end det dobbelte af almindelige produkter,, ikke hives ned fra hylden i samme tempo som resten af produkterne.