Destiny: House of Wolves

Det er ikke hver dag Gamereactor bliver inviteret til USA for at se på en DLC-pakke, men der er heller ikke så mange spil så store som Destiny. Bungie og Activisions stortitel er faktisk det dyreste spil nogensinde skabt, med udviklings- og markedsføringsomkostninger på intet mindre end 500 millioner dollars (godt 3,5 milliarder).

På samme måde er DLC-pakkerne til spillet heller ikke de typiske små pakker, med et par nye multiplayer-baner og en håndfuld våben. I stedet minder de mere om rigtige udvidelsespakker, som vi kender dem fra andre store online-rollespil. I den næste udvidelse, som bærer navnet House of Wolves, får vi nemlig et helt nyt område at udforske i The Reef, samt to nye spil-modes kaldet Prison af Elders og Trials of Osiris. De nye multiplayer-baner og våben er altså kun en bonus.

Den største bekymring mange fans har haft siden annonceringen af House of Wolves, har været manglen på et nyt raid. Det er derfor det første Bungie tager op. De forklarer, at House of Wolves skal fungere som et alternativ til raids, og Trials of Osiris skal opfylde denne rolle. Dette er pakkens PvP-del, som er meningen man skal spille efter historie-delen af House of Wolves er gennemført. Trials of Osiris-udfordringerne vil køre hver weekend, men for at være med, har du brug for noget, der hedder Trials Passage. Det er en amulet, som kun kan skaffes ved at klare missioner i det nye område i The Reef.

Så snart du får fat i en amulet, bør du straks prøve Trials of Osiris, da der er store præmier på spil, hvis du klarer dig godt. Vinder du syv ud af de ni runder, kan du få lov til at købe ugens våben, mens fem sejre giver adgang til at købe ugen armor. Jo bedre du og dit hold spiller, desto bedre præmier får I. Klarer I jer så godt, at I vinder otte runder, får I tilmed et stykke legendary udstyr oven i de andre præmier.

Gameplayet fungerer som klassiske elimineringsrunder, hvor der spilles tre mod tre. Dør du er du ude af spillet indtil næste runde, medmindre en holdkammerat kommer og hiver dig på benene igen. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at revive sine holdkammerater, og at kaste sig hovedkulds ud i opgaven i bedste Rambo-stil er sjældent en god strategi. Møder man først et koordineret hold, kan det hurtigt betyde den sikre død for dig og vennerne, og så ender morskaben hurtigt. Hvis dit hold taber tre kampe, mister man amuletten, og så må du gå på jagt efter en ny amulet for at prøve igen. Som et lille twist spiller man den samme bane hele weekenden, så det bliver en mere retfærdig oplevelse, og så dem der lærer banen ordentligt at kende kan blive belønnet.

Det hjælper selvfølgelig at banerne er godt designede, og som en lille bonus bliver alle Crucible-banerne fra sidste udvidelse, The Dark Below, tilgængelige for samtlige spillere, så snart House of Wolves udkommer. Dette tiltag skule gerne opfordre folk til at spille mere Crucible, samtidigt med at spillerne kan gennemteste de nye baner, som House of Wolves bringer med sig. Der er tale om fire forskellige baner, Thieve's Den, Black Shield, Widows Court og Time Keeper, hvor sidstnævnte kommer eksklusivt til Sony-konsollerne. Du kan læse vores indtryk af banerne her

Ud over Trials of Osiris og de nye baner har Bungie også inkluderet en horde-lignende spil-mode kaldet Prison of Elders. Her kæmper man mod bølger af sværere og sværere fjender, indtil man til sidst møder en kæmpe boss. Før vi fik mulighed for at prøve det, blev vi kastet ud i at prøve den nye Strike-mission The Shadow Thief. Jeg blev sat sammen med en journalist, der aldrig havde rørt Destiny før, samt en betydeligt mere erfaren spiller end vi to andre. Veteranen indtog derfor hurtigt rollen som gruppens uofficielle leder, inden vi begav os ind i en kæmpe grotte på jagt efter loot og andre skatte.

Med jævne mellemrum blev vores evner sat på prøve mod bosser, der for det meste var inspirerede af ægyptisk mytologi. Bungie kom ikke med nogen speciel grund til dette, men bekræftede os blot i vores observationer angående stilen. Ikke desto mindre klarede vi os godt, lige indtil vi mødte The Wolf Walker. Han var en hård nød at knække, men vi gik ikke i panik. Årsagen til dette var nok, at fjenden ikke ligefrem føltes ny, men mere som en fjende man har mødt utallige gange i Destiny før.

Efter at have klaret The Wolf Walker, fik vi endelig lov til at prøve Prison of Elders, og vi fandt hurtigt ud af hvorfor dette blev gemt til sidst. Her var der nemlig ingen mangel på udfordringer, og vi måtte holde koncentrationen konstant. Bølge efter bølge af fjender væltede over os. De blev konstant større og stærkere, men det samme kan i den grad siges om belønningerne efter hver runde. Det var hektisk og intenst, og ved flere anledninger var vi bare heldige at komme helskindet igennem til næste runde.

Det er ikke en særlig original spil-mode, men den fungerer fantastisk. Alt er veludført og godt designet, og banerne har ingen åbenlyse gemmesteder, der kan bruges til at flygte fra kampen. Kommunikation er derfor en essentiel del af at kunne klare sig, og i sidste ende er Prison of Elders sindssygt underholdende, og det er jo det vigtigste.

Konklusionen er, at House of Wolves er fedt, selvom jeg næsten ikke fik tid til at besøge det nye område i The Reef (asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter). Det jeg fik at se virkede til gengæld lovende, og området så ud til at være mindst lige så godt designet som de andre områder i spillet. Før mit besøg hos Bungie i USA var min interesse for Destiny faldet en del, men nu ser jeg frem til at beskytte solsystemet endnu en gang. Nu ser jeg frem til House of Wolves-udgivelsen d. 19 maj...