Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Destiny 2

Destiny 2: Curse of Osiris

Den virkelige forbandelse, er Bungies egen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Curse of Osiris, den nye udvidelsespakke til Destiny 2, handler om forandring. Mennesker kan ændre sig, givet tid, smerte eller tab. Mennesker kan forbedre sig. Det kan Bungie åbenbart ikke. I hvert fald er det lige dele lamslående, frustrerende og hovedrystende hvor lidt udviklerne har taget ved lære: tre år efter The Dark Below, den første udvidelse til det originale Destiny, står de nu i næsten samme situation. Curse of Osiris byder på dommedagstrusler, tidsrejser og uendelige parallelverdener, men tag ikke fejl: der hvor historien for alvor gentager sig, går i ring og bider sig selv i halen, er hos Bungie selv.

Okay, så jeg starter hårdt ud. Det er faktisk svært at finde den rette indfaldsvinkel til at tale om den situation som spillet, udviklerne og brugerfællesskabet befinder sig i lige nu. Der er så meget at tage fat på, så meget at være kritisk omkring. Udvidelsespakken har været på gaden i en uges tid nu og de fleste har sikkert allerede dannet deres egne indtryk, direkte eller af omveje. Blandt skribenter og spillere lader der faktisk til at herske en sjælden form for enighed: det her er en skuffelse. Tilgiv mig derfor, at dette bliver endnu et bidrag til den kollektive utilfredshed som man oplever rundt omkring på nettet.

Lad os tage den fra begyndelsen: Curse of Osiris er den første af to planlagte udvidelsespakker til Destiny 2. For omkring 150 fuldgode kroner får du adgang til en ny kampagne, to Strikes, to Crucible-baner og en såkaldt 'Raid Lair'. Vigtigst er dog tilføjelsen af Merkur, et nyt område som du og dine venner kan gå på opdagelse i samt 'The Infinite Forest', en række skydebaner med daglige variationer. Der er selvfølgelig også blevet tilføjet en god sjat våben, panser og andet udstyr. Kvalitets- og omfangsmæssigt befinder vi os altså et sted mellem House of Wolves og The Taken King. Én ting er imidlertid kvaliteten, en anden er implementeringen...

Dette er en annonce:

Udvidelsens omdrejningspunkt er Osiris, den lige dele berømte og berygtede Warlock som i tidernes morgen ragede uklar med sin orden, blev bandlyst fra Jorden og sendt i eksil på Merkur. Nu er han tilbage, med grumme varsler om mørke tider og forestående apokalypser - og han har brug for hjælp. Kun spilleren, med sit kulørte arsenal af eksotiske mordvåben og magiske superevner, kan kæmpe sig vej gennem Merkurs kerne, på tværs af for- og fremtid, og besejre den hær af ondskabsfulde Vex-robotter som vil tilintetgøre menneskeheden.

Destiny 2
Destiny 2Destiny 2Destiny 2

Blandt alle de vattede papfigurer som udgør Destiny-spillenes persongalleri, er Osiris faktisk lidt af en undtagelse. Han er en af de få karakterer som Bungie, gennem våbenbeskrivelser, kortreferencer og henkastede bemærkninger, har formået at etablere på forhånd. Jeg er derfor ikke flov over at indrømme, at jeg faktisk var nysgerrig, ja ligefrem spændt på endelig at møde den legendariske Osiris, høre hans storslåede fortælling og hjælpe ham i kampen mod det endeløse mørke. Grundspillets historie efterlod mig med en dårlig smag i munden, men måske udviklerne havde gemt det bedste til senere?

Dette er en annonce:

Kampagnen er desværre en undervældende oplevelse. For det første er den kun et par timer lang - og når jeg siger et par, så mener jeg to. Det hele er ligesom ovre, før det for alvor er begyndt. Det føles ikke som et storslået eventyr med velkomponeret drama og meningsfuld karakterudvikling, men som en Bubber-beværtet søndagstegnefilm hvor ugens skurk - endnu en upersonlig kæmperobot - bliver introduceret og besejret i samme åndedrag. Og her er jeg måske i virkeligheden for hård ved tegnefilmene. Det hele virker episodisk, antiklimatisk og har tilsyneladende ingen egentlige konsekvenser for spillets verden.

For det andet, så er kampagnens genbrug af materiale skuffende. En håndfuld nye miljøer udgør selvfølgelig rammerne for flere af missionerne, men andre finder sted i vante omgivelser fra grundspillet. Bungie er før blevet kritiseret for deres "bæredygtige banedesign" og udvidelsen fortsætter i samme spor. De kan naturligvis ikke trylle fire nye kæmpeområder ud af ærmet - og ikke alle baner er født lige. Der hvor filmen imidlertid knækker, er når en af missionerne bare er en let forkortet udgave af et Strike fra grundspillet. Eller værre endnu, når udvidelsens to nye Strikes viser sig at være kopier af missioner fra kampagnen. Det virker både dovent og nærigt.

Den overordnede fortælling er også en sløj omgang. Foruden kampen mod de trætteløse dræbermaskiner, så fokuserer kampagnen på forholdet mellem Osiris og dennes tidligere lærling, Ikora Rey. Beslutningen om at ekspandere sidstnævnte karakter er kærkommen da hun, sammenlignet med Blue Man og Nathan Fillion, er langt den kedeligste af de tre. I realiteten er Osiris dog pinligt fraværende gennem størstedelen af fortællingen, mens Ikora forbliver lige så tør og intetsigende som før. Det er en forspildt chance for seriøst at udfolde spillets verden og karakterer. Igen. I stedet efterlades vi med vanlig radiosnak og "vittige" bemærkninger.

Jeg kunne fortsætte ud af samme spor, men jeg holder her. Et par gode ting har jeg heldigvis også at sige. De nye områder er fantastisk smukke at se på. Hvad end det er Merkur med sine tilsandede monolitter og brændende solvista, eller The Infinite Forest, hvis gradvist ind- og udfasende baner og platforme henleder tankerne på slutningen af BioShock Infinite, så tager det sig alt sammen fantastisk ud. En frodig fortidsvision af solsystemets mindste planet er helt igennem betagende og ulig noget andet vi kender fra Destiny. Jeg vil endda gå så vidt som at sige, at udvidelsen sammenlagt indeholder de smukkeste områder i seriens historie. Og det siger ikke så lidt.

Desværre er det hovedsageligt områdernes visuelle kvaliteter som imponerer. Merkur skal fungere som en ny sandkasse, men området er umådeligt lille og tilsvarende fattigt på interessante aktiviteter. Der er de vante patruljemissioner, en enkelt Lost Sector og et par skattekister hist og her. Et enkelt Public Event udspiller sig også periodisk. Det er afgjort seriens bedste og mest omfattende. Faktisk er store dele af området tydeligvis bygget til at understøtte begivenheden, der blandt andet involverer turboelevatorer, platformsektioner og en mere udførlig bosskamp. Desværre er der langt mellem gentagelserne og når først støvet har lagt sig, så virker området igen forfærdeligt tomt.

På Merkur finder man også portalen til The Infinite Forest, udvidelsens anden væsentlige tilføjelse. Hvis Merkur er en (bogstavelig) sandkasse, så er den uendelige skov en kollektion af forskellige minimissioner. Brother Vance, Merkurs kontrolpost og dusørgiver, uddeler nøgler til tre forskellige opgaver og med en af dem kan man bevæge sig gennem portalen. "Skovturene" ændrer sig en smule fra gang til gang, men der er ikke nok variation til, at man for alvor mærker forskellen. Processuelt indhold i Destiny 2 har stort potentiale, men i nuværende tilstand er det ikke frygteligt interessant. Det virker mest som glorificerede skydebaner, hvor forskellige sværhedsgrader og daglige modifikationer skal værne mod den værste kvababbelse.

Destiny 2
Destiny 2Destiny 2

Bungie er som altid dygtige til at presse flest mulige timer ud af mindst muligt indhold. Udviklerne lader gudskelov ikke til at være gået på kompromis med 'Eater of Worlds', en udvidelse til spillets Raid. Som PC-spiller har jeg kun haft halvanden måneds tid med spillet og derfor ikke nået det hele. Jeg har kun kradset i overfladen af spillets tidligere Raid-indhold og har ikke så meget at sammenligne med. Jeg har heller ikke gennemført den nye tilføjelse og det er derfor begrænset hvad jeg har at sige på det punkt. Dog plejer kvaliteten af seriens Raids at holde et vist niveau og hvis man skal finde en holdbar begrundelse for at kaste penge efter udvidelsen, så er det sandsynligvis her man skal lede.

Selv da er det svært at se bort fra de problematiske, for ikke at sige forkastelige konsekvenser som udvidelsen har haft for brugerfællesskabet. Spillere som ikke er hoppet på udvidelsesvognen har ikke længere adgang til visse dele af grundspillets indhold. Det er for mig at se underordnet hvor meget eller hvor lidt det drejer sig om eller hvilke tvivlsomme forklaringer der måtte ligge bag. For tre år siden vidste vi ikke bedre og antog fejlagtigt at det samme gjaldt Bungie. Det var jo en ny type spil og de skulle lige lære tingene først, ikke? Den går ikke længere. Dengang var det uforklarligt; nu er det uforsvarligt.

Jeg kan blive ved med at fremhæve og sammenligne de utilstrækkelige ting ved Curse of Osiris. Til syvende sidst handler det dog ikke kun om kvaliteten af det nye indhold, men også hvordan det er implementeret. Her udviser Bungie, eller deres mørke overherrer, ikke bare en griskhed overfor købevillige spillere, men også en frækhed mod de tøvende. Du kan tage tallet i bunden og stikke det i næsen på mig - eller i andre huller. Det er lige meget. Hvad er pointen med at vejlede læsere til at træffe et valg? Beslutningen lader allerede til at være truffet, men det var ikke os der tog den.

HQ
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Smukke nye områder. Nye Strikes er fine. Raid Lair virker lovende.
-
Sløj fortælling og svag kampagne med overdrevent fyldstof. Nye områder er bygget op omkring utilstrækkeligt og ensformigt indhold. Nederdrægtig implementering af nyt indhold.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Da Destiny udkom i sin oprindelige form, i september 2014, var det mildt sagt et rod. Et 3/10 rod. Det var ikke blot skuffende, men løgnagtig og... 4/10

Relaterede tekster

7
Destiny 2: ForsakenScore

Destiny 2: Forsaken

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Laursen

Forsaken er seriens bedste udvidelse siden The Taken King, men hvor meget siger det egentlig? Find svaret i vores anmeldelse.



Indlæser mere indhold