
For noget tid siden slog Bungie fast overfor omverdenen, at de ikke har i sinde at påbegynde udviklingen af et tredje Destiny-spil lige foreløbig. Faktisk afslørede de at de har i sinde at udgive hele tre store udvidelser i løbet af de næste par år, og den plan starter med Destiny 2: Beyond Light, der dengang fik en udgivelsesdato d. 22 september.
Men det lader til at COVID-19 har haft sin indvirkning på udviklingen efter den originale afsløring. I et blogindlæg på deres hjemmeside afslører Bungie nu, at de er blevet nødt til at flytte udgivelsesdatoen til d. 10 november.
"The past few months have been a challenge and will continue to be during this pandemic. We've learned to create together in a new way, by having to work apart from one another. Despite these hurdles, we're still committed to the same level of quality that our fans expect."
Den seneste sæson i Destiny 2, Season of Arrivals, er derfor blevet forlænget til netop d. 10 november, og Bungie lover mere nyt om Beyong Light indenfor de næste par uger.